Kontrakttegning til 2018


Tegningsperiode
Tilmelding til kontrakttegning til 2018 starter tirsdag den 27. juni kl. 12 til senest mandag den 17. juli 2017. Tilmeldingen er bindende.
 

Fire kontrakttyper
• 1-årig aftale med fast pris, hvor prisen er 212,33 kr. pr. ton rene roer alt incl. (basisroeprisen er 158,07 kr. pr. ton rene 16 % roer). Denne aftale er uændret i forhold til 2018.

• 1-årig variabel pris, hvor prisen er 216,05 kr. pr. ton rene roer alt incl. (basisroeprisen er 160,56 kr. pr. ton rene 16 % roer inden justering i forhold til resultat). Denne aftale er forbedret med, hvad der svarer til ca. 270 kr. pr. ha.

• 3-årig fast pris, hvor prisen er 219,73 kr. pr. ton rene roer alt incl. (basisroeprisen er 164,46 kr. pr. ton rene 16 % roer). Denne aftale er uændret i forhold til 2017.

• 3-årig variabel pris, hvor prisen er 227,23 kr. pr. ton rene roer alt incl. (basisroeprisen er 170,14 kr. pr. ton rene 16 % roer inden justering for resultat). Denne aftale er ny. I forhold til en 1-årig med fast pris vil resultatet være ca. 1100 kr. bedre, forudsat der ikke justeres i forhold til Nordic Sugars regnskabsresultat.

Se mere om de variable aftaler i særskilt nyhed - klik her.

Kombination af flere kontrakttyper er muligt
Der er mulighed for at kombinere de forskellige kontrakttyper ved at angive, hvor mange procent af det samlede kontraktvolumen, der skal være på de enkelte kontrakttyper.
 

Først til mølle ...
Der er i aftalen lagt en begrænsning ind på de 3-årige aftaler, således at nytegning ikke længere vil være mulig på de 3-årige, når der er tegnet ca. 184.000 tons polsukker (175.000 tons hvidt sukker). Der vil ikke være begrænsninger for den enkelte dyrker indtil de 184.000 tons polsukker er nået.

Samlet maksimal mængde
Såfremt der nytegnes en samlet mængde, som overstiger ca. 368.000 tons polsukker (350.000 tons hvidt sukker), er det aftalt, at Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar i fællesskab skal aftale, hvorledes den situation håndteres. Det betyder, at der kan komme justeringer, såfremt denne mængde overskrides. Vedrørende den samlede mængde anvendes ikke "først til mølle"- princippet.

Nye dyrkere
Dyrkere, som ikke tidligere har dyrket roer, eller som ikke har roer i 2017, er velkomne og skal i første omgang rette henvendelse til Agricentret.

Kontrakttegning via "Mine sider"
Selve tilmeldingen til kontrakttegning foregår via denne hjemmeside (www.sukkerroer.nu) under "Mine sider", ved klik på linket "Kontrakttegning til 2018", som vil være tilgængeligt fra 27. juni kl. 12.

Vejledning til kontrakttegning kan ses/udskrives ved klik her (pdf-fil).

Hjælpeoplysninger
Under "Mine sider" vil der endvidere findes et link med hjælpeoplysninger til kontrakttegningen.
I disse oplysninger kan findes dit 5-års-gennemsnitsudbytte for 2012 - 2016 i tons polsukker pr. ha, da det er gennemsnitsudbyttet for de fem foregående år på tegningstidspunktet, der bruges til beregning af tilstrækkeligt areal.

Endvidere kan du se dit kontraktvolumen, som du har i 2017, og hvor stor mængde der evt. allerede er tegnet ved 3-årig kontrakt 2016-19.
Ved kontrakttegning til 2018 skal den allerede tegnede mængde ikke nytegnes igen.