Nordic Sugar da Aktuelt fra marken uge 29, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23054.htm2026-07-1500:00:0023054.htmnews
 

Skadedyr
Bladlus
Der blev i sidste uge ikke set forekomst af bedebladlus og ferskenbladlus, og ved eventuel forekomst er bekæmpelse på dette tidspunkt i begyndelsen til midt juli ikke længere aktuel. 

Bedefluer
En del steder, især i kystnære egne, ses ”gammelt” angreb med visne pletter på bladene, hvor en del af de ældre blade er delvist visne på grund af mineringer. Dette er et overstået angreb, og der holdes øje med eventuel forekomst af 3. generation af bedefluelarverne i forbindelse med bladsvampevarslingen. 

Gammauglelarver
Der ses spredt forekomst af gnav fra gammaugle-larver. 
Ofte er skaderne mindre og uden betydning, kun i enkelt tilfælde kan der blive alvorlig afløvning.
Bekæmpelsestærsklen er 4-5 larver pr. plante.  
Larverne fremmes af varme og tørke, men hæmmes af regnvejr.
 
Gammauglelarver må bekæmpes med 0,3 Lamdex på små larver, hvor der er ringe effekt på store larver. Sørg for god dækning og høj vandmængde.


Bladsvampe
Monitering og varsling af bladsvampe i sukkerroer er påbegyndt i uge 28 uge med observationer i halvdelen af de 10 marker, der indgår i moniteringen, og som ligger fordelt i sukkerroedyrkningsområdet, og der blev ikke fundet symptomer på bladsvampe.

I denne uge (uge 29) viser moniteringerne fortsat ingen forekomst af bladsvampe roerne, men vær opmærksom på at nuværende forhold med varme og dug om natten er gode forhold for meldug, som hurtigt kan etablere sig.

Registreringerne vil kunne følges her på hjemmesiden (klik her) eller nemt og hurtigt via vores app.
Opdatering sker ugentligt hver onsdag kl. 13.

Bekæmpelse bør af bladsvampe bør foretages, senest når 5 % af planterne er angrebet. 

Se mere om vores anbefalinger for bladsvampebekæmpelse ved klik her.

Stokløbere
Husk gennemgang af markerne for stokløbere. De tidlige stokløbere og ukrudtsroer er nu ved at være langt fremme med frøudviklingen, så der er risiko for, at der er dannet spiredygtige frø. Ved udviklede frø, som er begyndt at blive gule/brunlige, bør de fjernes fra marken for at undgå opformering af ukrudtsroer.

Husk!
Bestilling af Carbokalk - bestilles under CropConnect eller ring til Agricenteret. - se mere, klik her.

]]>
Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere (DKS) indgår aftale om roeprøvetagning /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23041.htm2026-07-0909:00:0023041.htmnewsEfter godkendelse fra DKS' ekstraordinære generalforsamling og accept fra alle dyrkere har Nordic Sugar foretaget en yderligere betaling i relation til roer leveret i løbet af 2024- og 2025-kampagnerne, og voldgiftssagen er afsluttet.

Forliget omfatter også en række foranstaltninger vedrørende prøvetagning. De fleste af disse foranstaltninger vil blive implementeret til den kommende kampagne, mens enkelte vil blive indført fra 2027-kampagnen.

Parterne har aftalt, at vilkårene for forliget vil forblive fortrolige.

Nordic Sugar og DKS vil nu fortsætte samarbejdet med fokus på videreudvikling af den danske sukkerproduktion.

 

]]>
Sukkermarkedet juli 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23035.htm2026-07-0300:00:0023035.htmnewsRapporten indeholder gældende sukkerpriser samt status på sukkerproduktionen i lande og regioner med afgørende betydning for verdensmarkedsprisen. Rapporten kan derfor bruges til at give et indblik i den aktuelle situation og prisudvikling på sukkerfutures.

Rapporten  indeholder både status fra sukkerroer og sukkerrør, på tværs af sukkerfirmaer, for at give et samlet billede. Informationerne i rapporten er samlet fra offentligt tilgængelige informationer fra foregående måned.

]]>
Aktuelt fra marken uge 27, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23034.htm2026-07-0300:00:0023034.htmnews 

Skadedyr

Niveau af skadedyr er generelt lavt i observationsmarkerne, men hold fortsat øje med lokal forekomst af friske bedeflueæg og ny bladminering samt med forekomst af gammauglelarver.

Bedefluelarver og bladlus

I insektmoniteringen ses der enkelte marker med bedebladlus, men der er ikke fundet bekæmpelsesbehov. Enkelte marker rundt i dyrkningsområdet har været over skadestærsklen og er blevet behandlet, men det er meget få marker. 

Der ses meget få eller ingen ferskenbladlus. Skadestærsklen er mindst 1 lus per plante, når roerne har mere end 12 blade. 

Forekomst af bladlus må generelt anses som værende på tilbagegang på nuværende tidspunkt.

Gammauglelarver
I mange marker ses der nu en lille forekomst af gammaugler.  Ofte er skaderne mindre og uden betydning, kun i enkelt tilfælde kan der blive alvorlig afløvning,
 
Bekæmpelsestærsklen er 4-5 larver pr. plante. 
 
Larverne kan lide varme og tørke, men hæmmes af regnvejr. Med de nærmeste dages udsigt til bygevejr kan det forventes at reducere deres udbredelse. 
 
Gammauglelarver må bekæmpes med 0,3 Lamdex på små larver, hvor der er ringe effekt på store larver. Sørg for god dækning og høj vandmængde.

Bladtæger
I enkelte markkanter ses gule bladspidser som følge af sugning fra bladtæger. Et typisk kendetegn er små stikmærker på bladnerven på bladets underside. Bladtæge angreb findes oftest på roerne langs/under læhegn og træer.
Ved kraftige angreb anbefales en randbehandling med 0,2-0,3 l Lamdex pr. ha. Også her er god dækning og høj vandmængde vigtig for effekten.


Bladsvampe

Den seneste uges varme og fugtige vejr har skabt meget gunstige forhold for udvikling af Cercospora-bladplet. Der er endnu ikke konstateret angreb, men vejrforholdene har været særdeles favorable for sygdommen.
Det anbefales derfor at være ekstra opmærksom på de tidlige symptomer og være forberedt på at justere bladsvampestrategien, hvis der konstateres Cercospora i marken.

Behandling i tilfælde af Cercospora: 
0,3 Comet Pro + 0,3 - 0,5 Proline EC 250 

Højeste dosering af Proline EC 250 anvendes ved højt smittetryk af Cercospora. 
Ved anvendelse af Proline EC 250 som blandingspartner til Comet Pro i første og/eller anden behandling, vil der til en eventuelt tredje behandling være mulighed for at anvende fx 0,5-0,7 liter Amistar Gold/Greteg Star.   

Forholdene er i øjeblikket også gunstige for udvikling af rust. Rust fremmes af fugtige og relativt kølige perioder, og det er derfor relevant allerede nu at begynde at kontrollere markerne for de første symptomer på bladsvampe. 

 

Du bør derfor vælge din behandlingsstrategi efter fund i egne marker. 

Hvis der ikke findes Cercospora, er den anbefalede startegi: 

0,3 Comet Pro + 0,3 Amistar Gold/Greteg Star 

 

Følg med i egen mark, samt i bladsvampevarslingen, som begynder i næste uge. 

Læs her om de forskellige bladsvampe og om Bladsvampe-anbefalingen for i år.

Stokløbere:

Det varme vejr har fremskyndet udviklingen af stokløbere. Flere steder er stokløbere allerede ved at nå et stadium, hvor frøene kan blive spiredygtige. 

Stokløbere, der fremstår gullige eller afmodnede, bør derfor fjernes helt fra marken for at undgå frøsætning og fremtidige problemer med opformering.
Friske og grønne stokløbere vurderes derimod endnu ikke at have udviklet spiredygtige frø.

]]>
Afregning forligsaftale /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23030.htm2026-07-0200:00:0023030.htmnewsVi har modtaget og behandlet alle svar.
 

Udbetaling i henhold til forliget sker 2. juli 2026 fra Nordic Sugar. Afregningen vil være at se hos dig indenfor de nærmeste par dage.

 

Afregningsbilaget kan findes under Økonomi på CropConnect.
Hvis du var dyrker i 2024 og ikke efterfølgende, vil du i denne uge modtage en mail fra Nordic Sugar med Afregningsbilaget. Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, må du gerne sende en mail til Agricenter.danmark@nordzucker.com

 

]]>
Sommer-foto-konkurrence! /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23028.htm2026-07-0100:00:0023028.htmnewsHar du taget et flot, vildt eller interessant billede i roerne? Så vil vi gerne se det! 

Hen over sommeren kører vi en foto-konkurrence, hvor vi udlodder en række søde præmier. 

Alt du skal gøre for at deltage er, at dele et eller flere af dine billeder med os. 

Vi vil gerne dele de billeder vi modtager, og du kan i den forbindelse godt vælge at være anonym. 

Eksempler på temaer for billederne kan være fremspiring, vækst, sygdomme, sprøjtning, vand, tørke, solnedgang osv.

 

Du kan dele dine billeder på en af følgende måder: 

- send en mail til marika.sparre@nordzucker.com 

- send en sms til 22 30 25 26

- send eller tag os på dit billede på sociale medier: 

     instagram: agricenter_nordicsugar

     facebook: Nordic Sugar Agricenter Danmark

 

 

Vi ser frem til at se alle jeres billeder fra roerne! 

]]>
Bladsvampebekæmpelse 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23018.htm2026-06-2600:00:0023018.htmnews 

Hvorfor skal der bekæmpes?

Bekæmpelse af bladsvampe er med til at holde roernes blade sunde og friske, så tilvæksten i efterårsmånederne indtil optagning kan være optimal. I ubehandlede roer er der normalt hvert år et stort udbyttetab som følge af angreb af bladsvampe. Derfor er det vigtigt at gennemføre bladsvampebekæmpelsen rettidigt.
I gennemsnit af ti års forsøg har bladsvampebekæmpelse medført en udbyttestigning på 2,0 tons sukker pr. ha svarende til 13 pct. merudbytte og 3.700 kr. pr. ha i nettoindtægt.

 

Hvilke midler kan anvendes? 

Følgende midler er godkendt til behandling af bladsvampe i sukkerroer i 2026; Amistar Gold, Comet Pro, Difcor 250, Greteg Star, Kumulus og Proline EC 250.
 

  • Amistar Gold og Greteg Star indeholder samme aktivstof.
  • Proline EC 250 har stadig tilladelse til mindre anvendelse mod Cercospora-bladplet i sukkerroer. 
  • Ren anvendelse af Comet Pro øger risikoen for resistensudvikling, derfor anbefales blanding.
  • Difcor 250 blev godkendt til brug i roer i maj 2026. Midlet har samme aktivstof (difenoconazol) som det ene aktivstof i Amistar Gold. Der er dog kun begrænsede mængder på markedet, og midlet har en høj pris. Difcor 250 indgår derfor ikke i strategierne i år. Hvis midlet alligevel anvendes, skal du være opmærksom på triazolreglerne.  

 

I nedenstående tabel er vist mængder og begrænsninger for de ovenstående midler: 

 

Hvornår skal der bekæmpes?

Bekæmpelse bør gennemføres ved begyndende angreb og senest, når 5 % af planterne er angrebet. Et etableret angreb er vanskeligt at standse. En alt for tidlig sprøjtning kan dog betyde tab af effekt, da virkningen kan klinge af, inden der er betydeligt angreb af bladsvampe.

Følg med i bladsvampevarslingen fra uge 29 på hjemmesiden og i App’en. Fra uge 29 bør egne marker også tjekkes mindst én gang om ugen for tegn på angreb.

Når der konstateres begyndende angreb, er det vigtigt at starte behandlingen, så det etablerede angreb holdes nede, samt de andre blade på planten beskyttes. Bladsvampemidlerne lægger en beskyttende film eller virker i bladet, så svampen ikke kan etablere sig. Med de midler, der er til rådighed, er det ikke muligt at bekæmpe allerede etablerede angreb effektivt.

Bladsvampebehandlingerne skal derfor også gentages for at beskytte nye blade mod angreb. Og ved sen optagning og/eller meget høj tilvækst kan der være behov for tre behandlinger, så alle nye blade er blevet behandlet.

Tabellen herunder viser det anbefalede antal bladsvampebehandlinger afhængigt af leveringstidspunkt. Der angives også behandlingsfristen for det middel, der har den længste frist.

 

Hvilken strategi skal jeg vælge?

Det er vigtigt at følge med i egen mark, samt på vores hjemmeside, hvor der ud fra vejrforhold og monitering angives hvilke typer af bladsvampe, der er observeret i dit lokalområde.

Den grundlæggende strategi er beskrevet herunder, samt en strategi, hvis der konstateres Cercospora.

 

Anbefaling: 

1. behandling
0,3 Comet Pro + 0,3 Amistar Gold/Greteg Star 
 

2. behandling ca. tre uger efter 1. behandling: 
0,3 Comet Pro + 0,3 Amistar Gold/Greteg Star  
 

3. behandling, ca. 3 uger efter 2. behandling, kan være aktuelt ved sen optagning og høj tilvækst:  
0,4 Amistar Gold/Greteg Star 

 

Ved konstateret Cercospora-bladplet kan Proline EC 250 anvendes efter tilladelsen til mindre anvendelse og erstatte Amistar Gold/Greteg Star.

 

Behandling i tilfælde af Cercospora: 
0,3 Comet Pro + 0,3 - 0,5 Proline EC 250 

Højeste dosering af Proline EC 250 anvendes ved højt smittetryk af Cercospora. 

Ved anvendelse af Proline EC 250 som blandingspartner til Comet Pro i første og/eller anden behandling, vil der til en eventuelt tredje behandling være mulighed for at anvende fx 0,5-0,7 liter Amistar Gold/Greteg Star.   

 

Udførelse af bladsvampebekæmpelse

For at opnå den bedste effekt i bladsvampebekæmpelsen, bør du være opmærksom på følgende:

  • Den bedste effekt opnås på saftspændte planter. Undgå sprøjtning midt på dagen i varmt og solrigt vejr.
  • Kør med mindst 200 l vand pr. ha, og sørg for, at sprøjtevæsken kommer godt ned mellem roebladene, så mest muligt af bladarealet dækkes.
  • Vær særlig opmærksom på at der krav om arbejdstøj og kemisk bestandige handsker ved bortlugning af stokløbere op til 53 døgn efter behandling med Proline EC 250.

 

Sortsforskelle

Der er forskelle mellem de enkelte sorters modtagelighed for bladsvampe. Alle sorter angribes dog af bladsvampe.

Se nedenstående skema, som bygger på NBR’s sortsvurderinger fra 2025 for meldug, rust og Cercospora. Kan findes i NBR’s Årsberetning 2025 side 18.

 

 

Herunder ses de første symptomer på de fire mest almindelige bladsvampe, som du bør holde øje med.

Læs mere om de enkelte bladsvampe via linket her

]]>
Aktuelt fra marken uge 26, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23010.htm2026-06-2400:00:0023010.htmnews
Vækst
Roernes vækst er fortsat god, men nogle steder ses begyndende vandmangel, og varmen bevirker, at roerne ”sover” om eftermiddagen, da planterne ikke kan trække tilstrækkeligt med vand op i takt med den store fordampning, der er under de solrige og varme forhold.

Ukrudt
Bekæmpelse er ved at være afsluttet. Hvis der er nyfremspiring eller forekomst af overlevende højtvoksende ukrudtsarter, kan radrensning fortsat være relevant. De fleste steder kan der fortsat radrenses uden stor beskadigelse af roebladene.

Stokløbere og ukrudtsroer
Der ses nu forekomst af ukrudtsroer og få stokløbere i markerne. Sørg for gennemgang af markerne første gang ca. midt i juli og gerne lidt tidligere, hvor der er ukrudtsroer, da de er længere fremme i udviklingen. Dette bør gøres for at undgå, at der dannes spiredygtige frø.

Skadedyr
I roemarkerne ses der generelt lave forekomster af ferskenbladlus og bedeflueæg samt tægeangreb i markkanter.
Varme og tørre forhold i denne periode kan forventes at øge især bladlusangreb.
 
Bedefluer: I insektmoniteringen ses der i enkelte marker nu ny æglægning.  
Observer derfor marker for ny æglægning - øget risiko forventes i kystnære marker og i marker, hvor der i april/maj blev set bladminering af 1. generation.
Dage med temperaturer over 25 grader forventes dog at hæmme udviklingen.
Bekæmpelse af 2. generation bedefluelarver er ofte kun undtagelsesvist nødvendig, men kan foretages, hvis der ses usædvanligt mange æg, og når begyndende minering ses på bladene.
Erfaringsvist bør antal friske æg pr. plante overstige kvadratet af antal blade på planterne. De fleste marker lukker nu rækkerne og planterne har mere end 14-16 blade. Det betyder, at antal friske æg skal overstige 14 x 14 - ca. 200 æg pr. plante før bekæmpelse kan overvejes.
Kontaktmidlet Lamdex (op til 0,2 kg/ha) er godkendt mod bedefluelarver, i alt maks. tre behandlinger pr. vækstsæson. Bedste effekt opnås ved begyndende minering (ægklækning), mens effekten er begrænset på larver inde i minerne. 

Bedebladlus: Der kan fortsat observeres lidt forekomst af sorte bladlus i markkanter, men ikke over bekæmpelsestærskel. 
Bekæmpelsestærskel bedebladlus: >50 % af planterne med begyndende kolonidannelse (≥10 lus pr. koloni).

Ferskenbladlus: I enkelte marker ses enkelte grønne bladlus. Behandling er ikke set at være påkrævet.
Det anbefales at gå marker igennem for forekomst af grønne bladlus. Gå marken diagonalt igennem og optæl antal grønne lus der sidder på undersiden af ældre blade, ofte enkeltvis.
Bekæmpelsestærskel ferskenbladlus: Over 12 blade: Mere end 1 uvinget lus pr. plante.
Bekæmpelse af grønne eller sorte bladlus kan foretages med Teppeki (140 g/ha) eller Pirimor (280 g/ha). Begge midler er godkendt med én behandling pr. år. Teppeki er afmeldt af firmaet, og der er anvendelses- og opbevaringsforbud efter 1. sep. 2026.

Bortilførsel
Nu hvor der er ved at være fuldt bladdække er det tid for tilførsel af bor, hvis det ikke allerede er gjort. Bortilførsel skal ske inden tydelige mangelsymptomer. Se mere herom i tidligere nyhed fra uge 24..

Husk!
Besvarelse af individuel forligsaftale - besvares senest d. 29. juni kl 12.00
Carbokalk - bestilling til kampagnen, klik her.

]]>
Regnskabsresultat for Nordic Sugar A/S /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/23008.htm2026-06-2300:00:0023008.htmnews 

I leveringskontrakterne for 2025/26 er der en overskudsdeling der afhænger af Nordic Sugar's EBIT resultat i Danmark for 2025/26 i henhold til IFRS standarden. Dette regnskab viser et mindre underskud.


Der vil derfor ikke blive udbetalt et EBIT-tillæg til dyrkere, der i kampagnen 2025/26 havde en kontrakt med overskudsdeling. 

]]>
Aktuelt fra marken uge 25, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22996.htm2026-06-1800:00:0022996.htmnews

 

Vækst
Mange steder er roerne nu ved at lukke rækkerne, og der ses stor bladdannelse efter regnen. Der ses tydelige farveforskelle på, hvor lyse-/mørke-grøn toppen er, og dette kan skyldes både sortsforskelle, gødning og såtid.

Ukrudt
Ukrudtsbekæmpelsen er ved at være på det sidste, da mange marker er meget tæt på rækkelukning. Vær dog fortsat opmærksom på sent fremspiret ukrudt og evt. nyfremspiring efter regnen.
Radrensning kan være en god løsning for at få bekæmpet en del af det sidste ukrudt, især hvis der er højtvoksende ukrudtsarter som melder, natskygge, raps, hundepersille mm.
Hvis der har været radrenset tidligere. og der ses nyfremspiring af ukrudt efter regnen, kan det være nødvendigt at gentage radrensningen.

Stokløbere og ukrudtsroer
Der ses nu forekomst af ukrudtsroer og få stokløbere og i markerne. Sørg for gennemgang af markerne første gang ca. midt i juli og gerne lidt tidligere, hvor der er ukrudtsroer, da de er længere fremme i udviklingen. Dette bør gøres for at undgå at der dannes spiredygtige frø.

Skadedyr 

Bedefluer:I insektmoniteringen ses fortsat kun sporadisk ny æglægning på enkelte lokaliteter.
Ny æglægning i egne marker bør fortsat overvåges, idet en ny generation senere på måneden kan imødeses.
Bekæmpelse af 2. og 3. generation bedefluelarver er ofte kun undtagelsesvist nødvendig, men kan foretages, hvis der ses usædvanligt mange æg og begyndende minering på bladene.
Kontaktmidlet Lamdex (op til 0,2 kg/ha) er godkendt mod bedefluelarver, i alt maks. tre behandlinger pr. vækstsæson. Bedste effekt opnås ved begyndende minering (ægklækning), mens effekten er begrænset på larver inde i minerne.

Bedebladlus: Tidligere observerede angreb (primært i markkanter) er reduceret, sandsynligvis pga. nyttedyr og nedbør. Varmt vejr kan fremme ny opformering, mens regn hæmmer udviklingen.
Bekæmpelsestærskel bedebladlus: >50 % af planterne med begyndende kolonidannelse (≥10 lus pr. koloni).

Ferskenbladlus: Enkeltfund registreret på Nordfalster og ved Skælskør. Ingen aktuel bekæmpelse nødvendig, men indikerer potentiel opformering. Udvikling fremmes af varmt, tørt vejr og hæmmes af køligt, fugtigt vejr.
Hold øje med egne marker for forekomst af grønne bladlus. Forekommer primært på undersiden af ældre blade, ofte enkeltvis.
Bladlusene bevæger sig langsomt, når de sidder på bladene. Risiko er smitteoverførsel af virusgulsot med udbyttetab til følge.

Bekæmpelsestærskel (ferskenbladlus):
Under 12 blade: 1 uvinget lus pr. 10 planter
Over 12 blade: 1 uvinget lus pr. plante

Bekæmpelse af grønne eller sorte bladlus kan foretages med Teppeki (140 g/ha) eller Pirimor (280 g/ha). Begge midler er godkendt med én behandling pr. år. Teppeki er afmeldt af firmaet, og der er anvendelses- og opbevaringsforbud efter 1. sep. 2026.

Bladtæger: Roeblade med gule bladspidser og forkrøblede blade ses i enkelte marker især langs hegn og vejkanter. Der kan ofte ses en sort plet i bladnerverne på undersiden af bladene, hvor tægerne har stukket.
Årsagen er angreb af bladtæger, som stikker og suger i bladnerverne. En randbehandling med Lamdex (0,2 – 0,3 l pr. ha) anbefales ved kraftige angreb, sørg for god dækning/høj vandmængde.

Bortilførsel
Nu hvor der er ved at være fuldt bladdække er det tid for tilførsel af bor, hvis det ikke allerede er gjort. Bortilførsel skal ske inden tydelige mangelsymptomer. Se mere herom i tidligere nyheder.

Husk!
Besvarelse af individuel forligsaftale
Besvares senest d. 29. juni kl 12.00

Carbokalk - bestilling til kampagnen, klik her.

]]>
Transport af roer til kampagnen 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22992.htm2026-06-1700:00:0022992.htmnewsAlle dyrkere er nu fordelt til transportørerne. Du kan under Mine Opgaver på forsiden af CropConnect samt i Sukkerroe app'en se din transportør. 

Du kan se hvor mange leveringer du har, se din transportør samt kontaktinformationer på transportøren. 

Transportørerne tager kontakt til dig. Har du yderligere kommentarer til din leveringsplan kan du henvende dig til den pågældende transportør. 

 

]]>
Danske Sukkerroedyrkeres generalforsamling vedtager forliget i voldgiftssagen /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22983.htm2026-06-1600:00:0022983.htmnewsDanske Sukkerroedyrkere vedtog på sin ekstraordinære generalforsamling den 12. juni 2026 forslaget om forlig, som er indgået i voldgiftssagen anlagt af Danske Sukkerroedyrkere mod Nordic Sugar – dette var første skridt mod et endeligt forlig.

Næste skridt, for at for at forliget er endeligt, er den individuelle forligsaftale, som hver enkelt dyrker skal indgå med Nordic Sugar. Deadline for dyrkernes tilbagemelding er den 29. juni 2026, kl. 12.00.

Ved accept af den individuelle forligsaftale afskærer den enkelte dyrker sig fra at anlægge en ny voldgiftssag mod Nordic Sugar om de forhold, der var omfattet af Danske Sukkerroedyrkeres voldgiftssag mod Nordic Sugar.

Forliget indeholder bl.a. en udbetaling fra Nordic Sugar til dyrkerne pr. ton roer leveret i 2024-kampagnen og 2025-kampagnen. Det er en betingelse for at opnå betalingen, at dyrkeren har accepteret den individuelle forligsaftale inden deadline.

Forliget er således betinget af to forhold:

  1. Vedtagelse på Danske Sukkerroedyrkeres ekstraordinære generalforsamling den 12. juni 2026, hvilket er sket
  2. At Nordic Sugar indgår individuelle forligsaftaler med de enkelte dyrkere, som tilsammen repræsenterer mindst 95 % af det samlede kompensationsbeløb. Nordic Sugar kan dog frafalde dette punkt helt eller delvist ved at acceptere, at en lavere andel end 95 % tilslutter sig

Hver enkelt dyrker, som har haft en roekontrakt i 2024-kampagnen og/eller 2025-kampagnen, skal nu gå ind på Nordic Sugars hjemmeside og acceptere eller afvise den individuelle forligsaftale.

Hvis man ikke indgiver sin accept inden deadline, eller hvis man afviser forligsaftalen, får man ikke del i udbetalingen indeholdt i forliget for de roer, man har leveret i de to år.

Det er således vigtigt, at man går ind på siden og tilkendegiver sin stilling inden deadline den 29. juni 2026, kl. 12.00.

Der henvises til information om forligsaftalen udsendt fra Danske Sukkerroedyrkere til medlemmerne i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen sendt den 29. maj 2026 samt opfølgende information fra generalforsamlingen sendt den 15. juni 2026.

Har man ikke modtaget informationen eller ønsker yderligere oplysninger, er man meget velkommen til at kontakte Danske Sukkerroedyrkere eller Nordic Sugar.

]]>
Aktuelt fra marken uge 24, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22972.htm2026-06-1100:00:0022972.htmnews 

Vækst
Der ses rigtig god vækst i næsten alle marker efter en uge med spredte byger af større eller mindre værdi. Bygerne har udløst clomazon i mange marker, med en midlertidig hvidfarvning af bladene som følge.

 

Skadedyr
Bedefluer:
I nogle marker ses der fortsat visne partier på ældre blade efter bedefluens minering. Kun enkelte steder ses sporadisk ny æglægning.  Der bør fortsat holdes øje med ny æglægning, idet en ny generation senere på måneden kan imødeses.

Du bør derfor tjekke de fire midterste/nyeste blade for ny æg.

Bedebladlus: I denne uge ses der fortsat begyndende forekomster af sorte bedebladlus i enkelte planter især i markkanter. Stille varmt vejr kan fremme udviklingen, kraftig regn kan hæmme udviklingen.

Bekæmpelsestærsklen for de sorte bedebladlus er, hvis mere end 50 % af planterne har begyndende kolonidannelse (en koloni består af minimum 10 bedebladlus). Eventuel bekæmpelse af lus kan enten foretages med Teppeki (140 g/ha) eller Pirimor (280 g/ha). Begge midler er kun godkendt med én behandling pr. år. Teppeki er afmeldt af firmaet, og der er anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. sep. 2026.

Der er ikke fundet grønne ferskenbladlus.

 

Ukrudt

Rækkerne er begyndt at lukke i marker der er længst fremme, hvilket sætter en stopper for kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Kommende uges lovede tørvejr kan være en god mulighed for at radrense, hvis man har overlevende højtvoksende ukrudtsarter i marken (raps, melder, natskygge, hundepersille m.fl.), da disse arter kan medføre væsentlig udbyttereduktion.

Bedeskimmel

Der er i enkelte marker fundet bedeskimmel. De tidlige symptomer er blege, matte og krøllede blade og på bagsiden er der grå skimmelbelægning. Se de to billeder nedenfor til venstre. De gule blade og "tørre" pletter i det gule, kommer senere på sæsonen. Kraftige angreb kan medføre rådne roer, så hold derfor øje med markerne.

Bedeskimmel er en sygdom, vi ser hvert år, men i 2025 var der ekstremt kraftige angreb. Det er en skimmelsygdom, som kommer i fugtigt og køligt vejr og den kan ikke bekæmpes/behandles. Udenlandske forsøg viser at der er forskelle i sorternes modtagelighed, men i Danmark, og især sidste år, så vi skimmel-pletter i flere forskellige sorter og spredt over hele dyrkningsområdet. 

Mikronæring

Med den hurtige vækst i roerne, bør man fortsat være opmærksom på manganmangel især på "sorte" og/eller løse jorde, og det kan være nødvendigt at gentage behandlingen flere gange.

Bortilførsel bør tidligst foretages ved begyndende rækkelukning. Tørre forhold giver forøget risiko for bormangel især på lette jorde og ved høje reaktionstal.

Bor skal tilføres forebyggende og inden mangelsymptomerne viser sig. Vær derfor indstillet på at få tilført bor, når roerne bliver store nok til det, hvis der ikke allerede er tilsat bor ved udbringning af flydende gødning ved såning. Tilførsel af bor skal først ske ved rækkelukning, når der er en god bladmasse til at optage det udsprøjtet bor. Det anbefales at tilføre 300 – 400 g bor pr. ha, og i marker med stor risiko for bormangel gentages behandlingen efter 10 – 14 dage.

 

Carbokalk - Husk bestilling til kampagnen, klik her.

]]>
Duk op - møder i uge 24 og 25 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22848.htm2026-06-1011:55:0022848.htmnews 

Vi afholder Duk op-møder om aktuelle emner i roemarken samt en kort gennemgang af NBR's forsøgsmarker flere steder i dyrkningsområdet.  

Vi skal se på ukrudtsforsøgene, herunder radrensningsforsøg.

 

Alle er velkomne til at deltage, og det kræver ingen tilmelding.  


Torsdag d. 11. juni kl. 10-11: Lidt efter Hunseby Strandvej 32, 4930 Maribo. 
Her skal vi gennemgå et ukrudtsforsøg.

 

Mandag d. 15. juni kl. 10.30 -11.30: Marken ligger vest for Gedser Landevej ca. 750 m syd for Skelbyvej. Ind- og udkørsel til marken sker via Gedser Landevej (GPS koordinat: 54.62881114494584, 11.922109405995316).
Her skal vi se et sortsforsøg.

 

Mandag d. 15. juni kl. 13.30 -14.30: Marken er Skovfogedvej 15, 4700 Næstved
Her skal vi se et sortsforsøg.

 

 

Byd gerne ind, hvis du har lyst til at lægge mark til et halvtimes møde i marken. Har du oplevet noget i marken og har spørgsmål til det, er der ofte andre, der har tænkt det samme, og så kan vi tage en fælles faglig snak om emnet.

 

]]>
Kontoret er lukket Grundlovsdag /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22963.htm2026-06-0400:00:0022963.htmnews
Vi ønsker alle en god weekend.]]>
Aktuelt fra marken uge 23, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22964.htm2026-06-0400:00:0022964.htmnews 

Vækst
Der ses hurtig og god vækst i næsten alle marker. Enkelte marker er dog midlertidigt hæmmet af clomazon-skader. Der ses også marker, som er lyse i farven, og det kan skyldes kombinationen af tørre forhold og udspredt gødning, som ikke er tilgængelig pga. tørre forhold i det øverste jordlag.

 

Skadedyr
Bedefluer:
Mange steder ses delvist visne blade på roerne pga. bedefluelarvernes minering. Skaderne ses mest på de ældre blade, og angrebene er aftagende, og det er kun få steder, der findes ny æglægning. Bekæmpelse pga. delvist visne blade er for sent nu. Der bør holdes øje med ny æglægning, hvis der kommer en ny generation senere på måneden. Du bør derfor tjekke de fire midterste/nyeste blade for ny æg.

Bedebladlus: Begyndende forekomster af sorte bedebladlus er set i enkelte marker. De sorte bladlus sidder i kolonier oftest inde i de nye blade i hjerteskuddet, men kan også sidde på bagsiden af mellemblade. Der er ikke fundet bladlus i et omfang, der udløser behov for bekæmpelse.

Bekæmpelsestærsklen for de sorte bedebladlus er, hvis mere end 50 % af planterne har begyndende kolonidannelse (en koloni består af minimum 10 bedebladlus). Eventuel bekæmpelse af lus kan enten foretages med Teppeki (140 g/ha) eller Pirimor (280 g/ha). Begge midler er kun godkendt med én behandling pr. år. Teppeki er afmeldt af firmaet, og der er anvendelses- og opbevaringsforbud efter 1. sep. 2026.

Der er ikke fundet grønne ferskenbladlus.

 

Ukrudt

Ukrudtssprøjtningerne er ved at være afsluttet eller nogle steder med mulighed for endnu en bekæmpelse, inden roerne begynder at dække over ukrudtet.

Hvor der er væsentlig forekomst af ukrudt, som har fået lidt størrelse, bør ukrudtsbekæmpelsen suppleres med radrensning inden eller ved rækkelukning. Vær især opmærksom på højtvoksende ukrudtsarter (raps, melder, natskygge, hundepersille m.fl.), som kan betyde væsentlig udbyttereduktion.

 

Mikronæring

Med den hurtige vækst i roerne, bør man fortsat være opmærksom på manganmangel især på "sorte" og/eller løse jorde, og det kan være nødvendigt at gentage behandlingen flere gange.

Bortilførsel bør tidligst foretages ved begyndende rækkelukning. Tørre forhold giver forøget risiko for bormangel især på lette jorde og ved høje reaktionstal.

Bor skal tilføres forebyggende og inden mangelsymptomerne viser sig. Vær derfor indstillet på at få tilført bor, når roerne bliver store nok til det, hvis der ikke allerede er tilsat bor ved udbringning af flydende gødning ved såning. Tilførsel af bor skal først ske ved rækkelukning, når der er en god bladmasse til at optage det udsprøjtede bor. Det anbefales at tilføre 300 – 400 g bor pr. ha, og i marker med stor risiko for bormangel gentages behandlingen efter 10 – 14 dage.

 

Carbokalk - Husk bestilling til kampagnen, klik her.

]]>
Sukkermarkedet juni 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22957.htm2026-06-0200:00:0022957.htmnewsRapporten  indeholder både status fra sukkerroer og sukkerrør, på tværs af sukkerfirmaer, for at give et samlet billede. Informationerne i rapporten er samlet fra offentligt tilgængelige informationer fra foregående måned.

]]>
Radrensning - Få styr på radrenseren før du kører i roerne /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22951.htm2026-05-2900:00:0022951.htmnewsRadrensning er et stærkt værktøj i ukrudtsbekæmpelsen, men det kræver, at maskinen er korrekt indstillet. Det kan være fristende bare at køre, men erfaringen viser, at en grundig klargøring betaler sig, både i effekt og i skånsomhed over for roerne.

Klargøring betaler sig i marken

En korrekt indstillet radrenser gør forskellen på en vellykket indsats og en, hvor effekten udebliver eller roerne tager skade. Det gælder især tilpasning til rækkebredde, arbejdsdybde og maskinens føring gennem marken.

Selv små justeringer kan have stor betydning. Arbejder du for dybt, bruger du unødig energi og risikerer at skade roerne. Arbejder du for overfladisk, mister du effekten mod ukrudtet. Det samme gælder, hvis radrenseren ikke følger rækkerne stabilt, da ukrudt så vil stå tilbage eller roerne vil forsvinde.

Derfor inden du kører ud, er det værd at bruge tid på de grundlæggende indstillinger. Det handler om at sikre, at radrenseren passer præcist til såbedet og rækkeafstanden, og at arbejdet bliver ensartet igennem marken.

Samtidig bør du tjekke sliddele og sikre, at alt arbejder, som det skal. Slør eller slid kan hurtigt gå ud over både præcision og resultat.

Se en gennemgang af en radrenser i videoen.

Brug teknikken aktivt

Selv den bedst indstillede radrenser giver kun fuld effekt, hvis forholdene er rigtige. Radrensning virker bedst, når ukrudtet har fået fat, men stadig er til at løsne, og når der er tørre forhold efterfølgende.

Kamera- og GPS-styring kan hjælpe med at holde radrenseren stabilt i rækken og gøre det muligt at arbejde meget tæt på roerne.

Samtidig er det vigtigt at tilpasse arbejdet til markens forhold. Især på tung jord stilles der større krav til timing og indstilling, hvis effekten skal være god.

En del af en samlet strategi

Radrensning står sjældent alene, men fungerer bedst som en del af en samlet ukrudtsstrategi. Kombinationen med kemisk bekæmpelse giver en mere robust løsning, hvor trykket holdes nede.

Det betyder også, at radrensning ikke nødvendigvis skal løse hele opgaven på én gang, men bruges aktivt til at understøtte resten af indsatsen.

I praksis betyder det ofte, at radrensning skal indpasses som en mellembehandling mellem sprøjtningerne. Her kan den tage det ukrudt, som ikke er bekæmpet kemisk, og samtidig styrke den samlede strategi.

Skal du radrense før eller efter 4. ukrudtsbekæmpelse?

I praksis giver radrensning sjældent samme effekt, hvis den placeres efter 4. sprøjtning, som hvis den køres før. Erfaringerne fra de seneste sæsoner viser, at radrensning fungerer bedst som en mellembehandling – altså mellem 3. og 4. ukrudtsbekæmpelse. Her er der ofte både overlevende ukrudt og ny fremspiring, som ikke længere er optimale at ramme med kemi alene, men som kan fjernes effektivt med radrenseren.

Når radrensningen lægges før 4. behandling, arbejder mekanik og kemi sammen. Radrensningen tager det synlige ukrudt og løsner jorden, hvorefter den efterfølgende sprøjtning kan “rydde op” og lægge en ny jordeffekt mod senere fremspiring. Kører man derimod efter sprøjtning, ødelægges noget af denne jordeffekt, og dermed svækkes den samlede strategi.

 

Derfor er tommelfingerreglen klar: Kan du vælge, så radrens før 4. ukrudtsbekæmpelse. Kun hvis der stadig er tydeligt ukrudt tilbage efter sprøjtning, giver det mening at køre bagefter. Ellers får du mest effekt ved at placere radrensningen, så den understøtter – og ikke modarbejder – din kemiske indsats.

 

 

]]>
Aktuelt fra marken uge 22, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22942.htm2026-05-2700:00:0022942.htmnews






Vækst
Roerne vokser stærkt i det varme og solrige vejr, og der har været fart på hen over pinsen. I nogle marker er væksten dog hæmmet midlertidigt af Centium-sprøjtninger.

Skadedyr
I vores insektmonitering findes varierende omfang af angreb af bedefluelarver med delvist visne blade pga. minering af bedefluens larve. De fleste steder er det i et omfang, så bekæmpelse ikke er nødvendigt, da det for det meste er minering på de nederste ældre blade, og der kun ses begrænset antal planter med ny æglægning. 
Enkelte steder ses dog meget kraftige angreb, og bekæmpelse kan stadig være aktuel, hvor der findes ny æglægning og levende larver i bladene. Bekæmpelse foretages med 0,2 kg Lamdex pr. ha., som dog kun har delvis effekt på larverne inde i bladene.

Kraftige mineringer af bedefluens larve


Ingen lus endnu
Der er endnu ikke fundet forekomst af bedebladlus eller ferskenbladlus i vores moniteringsfelter.
Bekæmpelsestærsklen for bedebladlus er, hvor mere end 50 % af planterne har begyndende kolonidannelse (en koloni består af minimum 10 bedebladlus).

Eventuel bekæmpelse af lus kan enten foretages med Teppeki (140 g/ha) eller Pirimor (280 g/ha). Begge midler er kun godkendt med én behandling pr. år.
Teppeki er afmeldt af firmaet, og der er anvendelses-og opbevaringsforbud efter 1. sep. 2026.

Ukrudt
Bekæmpelse af ukrudt er i mange marker ved at være nået til den afsluttende behandling. Effektforstærkning med Centium anbefales ved stort overlevende ukrudt og de vanskelige arter især raps, burresnerre og hundepersille. Ved den afsluttende ukrudtsbekæmpelse anbefales det at få lagt en relativt høj dosis Goltix ud, mod evt. senfremspirende melder og natskygger. 
Afsluttende behandling bør gennemføres, inden roernes blade begynder at dække for meget over ukrudtet.
En alternativ god løsning og godt supplement er radrensning, som der er optimal effekt af i det tørre vejr, og helst inden ukrudtet bliver stort. En radrensning vil også have god effekt på eventuelle ukrudtsroer og rodukrudt.
Se generel anbefaling om ukrudtsbekæmpelse ved klik her.

Mikronæring, mangan
Med den hurtige vækst i roerne, bør man fortsat være opmærksom på manganmangel især på "sorte" og/eller løse jorde.
Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen flere gange.
Bortilførsel bør tidligst foretages ved begyndende rækkelukning.

Carbokalk – husk bestilling til kampagnen 2026 – klik her

]]>
Skal Centium 36 SC med i de sidste ukrudtsbehandlinger? /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22930.htm2026-05-2200:00:0022930.htmnewsCentium efter fremspiring – hvad er mulighederne?
Centium 36 CS er det eneste clomazon-produkt, der må anvendes efter fremspiring i sukkerroer. Maksimal samlet dosis er 0,2 l/ha pr. sæson og maks. 4 gange pr. sæson. Hvis du allerede har anvendt clomazon før fremspiring, er det vigtigt at holde styr på den samlede mængde.

Efter fremspiring må Centium 36 CS anvendes fra 2 til 8 løvblade, og det er de mindste roer i marken, som minimum skal have de to første veludviklede blivende blade.

 

Hvornår skal du overveje Centium?
Inden du beslutter dig, bør du vurdere tre ting:

  • Roernes størrelse
  • Ukrudtsarter og deres størrelser
  • Mark- og vejrforhold

 

Roernes størrelse
Centium 36 CS bør først anvendes, når roerne er robuste nok. Det er de ved minimum 2 veludviklede løvblade på de mindst roer i marken. Her er det vigtigt at kimbladene ikke tælles med.

Clomazon må anvendes frem til roerne har 8 blivende blade. Jo større og mere robuste roerne er, desto bedre tåler de behandlingen, dog er risikoen stadig til stede.

 

 

Ukrudtsarter og behov for effektforstærkning
Clomazon fungerer primært som et supplement og effektforstærker i de almindelige bladsprøjtninger, men kan også ved roer i mistrivsel og meget stort ukrudt, køres sammen med olie for sig selv, maks. 10 dage før den ordinære behandling.

I første bladbehandling kan der anvendes op til 0,05 l/ha Centium 36 CS. Ved senere behandlinger kan der anvendes op til 0,10 l/ha.

Det er især relevant at medtage Centium 36 CS i 3. eller 4. bladbehandling ved:

  • Hundepersille
  • Burresnerre
  • Pileurtarter
  • Raps (spildplanter)

 

I nedenstående tabel kan effekten af forskellige strategier, på 3 størrelser af de mest almindelige problemukrudtsarter, aflæses. Hvis et felt er grønt, så har den valgte strategi den mest tilfredsstillende effekt, mens rød angiver en ikke tilfredsstillende effekt. Tabellen er lavet ud fra data i Seges PlanteværnOnline.

Tabellen viser forskellige strategier, hvor der ændres på tildelte mængde Centium 36 CS, samt med og uden Nortron, samt høj og lav dosering af Goltix.

 

Eksempler på brug af tabellen:

Burresnerre med 3-4 kranse:

Hvis, der laves en behandling med 0,1 l/ha Centium 36 CS + 0,15 l/ha Nortron + 0,5 Goltix samt 1,5 l/ha Betanal opnås en effekt på 95 %. Hvis alt Nortron er brugt i tidligere behandlinger, og dermed undlades, og der er mulighed for at justere Goltix op til 1,0 l/ha i den sidste behandling, vil effekten være 93 %.  

Hvis der er problemer med burresnerre i marken, opnås den bedste effekt med behandlingerne hvor Centium 36 CS inkluderes. I de to behandlinger uden Centium, opnås hhv. 67 % og 42 % effekt, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Sort natskygge 3-4 blivende blade:

I en mark med mange natskygger med 3-4 blivende blade, viser tabellen, at der ikke må spares på Goltix, og at der kan opnås op til 80 % effekt på ukrudtet ved at køre 1,5 l/ha Betanal og 1 l/ha Goltix. Dermed behøves Centium 36 CS ikke medtages for at bekæmpe natskygger.  

 

Mark- og vejrforhold
Brug af Centium 36 CS i de sene behandlinger kræver fortsat omtanke, da roerne kan påvirkes væsentligt under ugunstige forhold. Skaderne på roerne kan være hvidfarvning af blade og midlertidig vækststandsning.

Dette sker oftere, når planterne er våde, regn tæt på sprøjtning og koldt vejr. Andre forhold, som kan påvirke roerne væsentligt, er lette jordtyper, overlapninger med sprøjten, eller hvis dine roer er svækket af f.eks. skadedyr eller hagl, som gør dem mere følsomme, når Centium udbringes sammen med andre ukrudtsmidler

Du skal ligeledes have fokus på afdrifts-risikoen, da clomazon kan give hvidfarvning af træer, læhegn og omkringliggende marker.

 

Anvend kun clomazon, hvis der er et reelt behov:

  • Tjek hvilke ukrudtsarter der er tilbage i marken
  • Vurder størrelsen på ukrudtet
  • Overvej om aktuelle midler kan klare opgaven uden Centium 36 CS

 

Forsøg har vist, at anvendelse af clomazon kan medføre op til ca. 5 % udbyttenedgang, hvis behandling ikke er nødvendig. Stort ukrudt der vokser op over roerne, kan dog koste betydeligt mere.

Centium 36 CS kan være et nyttigt værktøj i de sidste ukrudtsbehandlinger, især ved vanskelige ukrudtsarter og større ukrudt. Men husk at det er et supplement og ikke en standardløsning, og at der er en reel risiko for påvirkning af roerne, og derfor bør det kun anvendes, hvor behovet er tydeligt.

]]>
Aktuelt fra marken uge 21, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22928.htm2026-05-2100:00:0022928.htmnews  

 

Vækst
Generelt god vækst på trods af et køligt forår indtil nu. En del steder, hvor der har været brugt clomazon i ukrudtssprøjtningerne ses gulfarvede blade og midlertidig hæmmet vækst.

Skadedyr
Trips
Langt de fleste steder er roerne nu så store, at trips ikke længere er et problem, og yderligere bekæmpelse er ikke nødvendig. Skader i form af deforme blade og måske røde bladkanter ses på de udvoksede blade. 

Bedefluer
Der findes fortsat udbredt forekomst af bedeflueæg på undersiden af roernes blade. Det ser dog ud til, at der indtil nu kun er begrænset forekomst af minering i bladene, og mange af æggene er gået til.
Der ses dog nogle steder, at begyndende minering har et omfang, så der er behov for bekæmpelse. Hold derfor fortsat øje med begyndende minering af bedefluelarver. Bekæmpelse foretages med 0,2 kg Lamdex pr. ha ved udbredt forekomst af minering og forekomst af ny æglægning.
En bivirkning ved bekæmpelse er, at Lamdex har negativt effekt på mange nyttedyr.

Ukrudt
Der ses generelt god virkning af ukrudtssprøjtningerne efter omslaget til mere fugtigt vejr. Ved besværligt ukrudt som melder, raps, burresnerre, pileurt og hundepersille, kan det være en fordel at tilsætte 0,04 – 0,05 l Centium pr. ha. Der må maksimalt anvendes 0,2 l clomazon-produkt pr. ha pr. år. 
I de afsluttende sprøjtninger er det ved højt ukrudtstryk af især melder og natskygge en fordel at afslutte med høj metamitron-mængde (Goltix) 0,75 – 1 l pr. ha. for at hæmme sen fremspiring af ukrudt.
Når roerne har mere end 6 løvblade kan radrensning være et godt supplement i ukrudtsbekæmpelsen: Radrensning har bedst effekt, når jorden er tør og inden ukrudtet bliver stort.
Der gøres opmærksom på "Radrenserdag", der afholdes den 22. maj. - klik her

Se mere om ukrudtsbekæmpelse ved klik her.

Mangan
Under tørre forhold, på løs jord og ved høje reaktionstal, kan der hurtigt opstå manganmangel. På sort jord kan der allerede findes symptomer på manganmangel.
Ved overgang til varmere vejr fremmes roernes vækst, og der kan ved kraftig vækst hurtigt opstå manganmangel.
Symptomerne er lyse og blege blade, opret vækst og blade med indfaldne gullige/brune pletter.
Udsprøjtning af mangan bør foretages allerede ved begyndende symptomer og evt. gentages, så roernes vækst ikke hæmmes af kraftig manganmangel.
Tilførsel af bor er endnu for tidligt.

HUSK!
Carbokalk

Til kampagnen 2026 kan bestilles via vores eShop – se mere ved klik her.
 

]]>
Invitation til Radrenserdag /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22917.htm2026-05-1800:00:0022917.htmnewsInvitation fra NBR og VKST: 

 

Kære sukkerroedyrkere

Vi gentager radrenser demoen fra roedagen sidste år.

Ved roedagen i 2025 druknede vores radrenserdemo bogstaveligt talt, men nu regner vi med bedre vejr. I år gennemføres radrenserdemoen i samarbejde med VKST, og den afholdes derfor i sammenhæng med VKST sommermarkvandring d. 22. maj 2026 fra kl. 9.00 til 13.00. Der er derfor også mulighed for at se relevante demonstrationer i de andre afgrøder.

Vi kigger bl.a. på:

  • Forskellige skærtyper
  • Indstillinger i praksis
  • Precision
  • Kørende demo med en række forskellige mærker

Alle er velkomnetilmeld dig via VKST.

]]>
Aktuelt fra marken uge 20, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22898.htm2026-05-1300:00:0022898.htmnews





Vækst
Generelt god vækst, selv om det er ret køligt. Regn i større eller mindre mængder i hele dyrkningsområdet er med til at sætte yderligere gang i væksten og bevirker, at der nemmere opnås en god virkning af ukrudtsmidlerne.

Skadedyr
Der findes steder, hvor tripsangreb har skadet roerne, men langt de fleste steder er roerne nu så store, at trips ikke længere er et problem, og bekæmpelse er ikke nødvendig. ”Gammel” tripsskade i form af deforme blade med røde bladkanter ses på de udvoksende blade.

Der ses fortsat udbredt forekomst af bedeflueæg, som nemt kan findes på roebladenes underside (hvide aflange æg, se nyhed fra sidste uge). Kun meget få steder er set lidt begyndende minering. De våde forhold kan medvirke til, at mange æg ikke udvikler sig til angreb, og der må også afventes at se, om der er tilstrækkelig virkning af Buteo Start-bejdsningen. Der opfordres til fortsat at holde øje med udviklingen af bedeflue-minering i egen mark.
En eventuel bekæmpelse er først nødvendig ved udbredt forekomst af minering på roernes blade. Ved bekæmpelse anvendes 0,2 kg Lamdex pr. ha.
Enkelte steder ses roeplanter, der synker sammen og dør. Dette kan være angreb af tusindben eller agersnegle, som har gnavet/raspet i roden. Da der er et højt plantetal i langt de fleste marker, er det ikke noget alvorligt problem.

Ukrudt
De fleste steder har der indtil nu været tilfredsstillende virkning af de udførte sprøjtninger, men nogle steder ses dels overlevende ukrudt, melder, pileurt, raps mm. samt nyfremspiring efter regnen.
Der kan nu forventes god virkning af ukrudtsmidlerne efter regnen også uden forhøjet olietilsætning.
Hvis der er stort overlevende ukrudt, er det vigtigt at køre så snart mark- og vejrforholdene er til det. 
I roer med mere end to par fuldt udviklede blivende blade kan der ved behov opnås forstærket virkning ved tilsætning af Centium, som bl.a. giver forøget effekt mod raps, hundepersille, burresnerre, vejpileurt m.m.

På græsser, f.eks. kvik, agerrævehale mm. opnås bedst effekt uden sammenblanding med andre ukrudtsmidler, og når græsukrudtet har friske grønne blade (ca. en uge efter alm. ukrudtssprøjtning) og gerne to dage før næste ukrudtssprøjtning. 
Se mere om ukrudtsbekæmpelse ved klik her.

Husk
Markindtegning senest den 15. maj, hvis det ikke allerede er gjort. Ved behov for hjælp kan vi kontaktes telefonisk fredag den 15. maj fra kl. 8 – 12 på tlf.:5488 3460.

Carbokalk
Til kampagnen 2026 kan bestilles via vores eShop – se mere ved klik her.

]]>
Foder /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22902.htm2026-05-1300:00:0022902.htmnews


 

Priser gældende fra 15. maj til 30. september 2026:

Pulpetter 240 øre pr. kg.

Melasse 135 øre pr. kg.

 

Priserne er excl. moms.

]]>
Aktuelt fra marken uge 19, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22874.htm2026-05-0700:00:0022874.htmnews



  
Vækst
Det varme vejr, der har været, har givet god vækst i roerne. Ligeledes er der også hurtig vækst i ukrudtet.
I mange marker har roerne nu første sæt løvblade og andet sæt er under udvikling. 
Deforme blade kan lokalt skyldes angreb af trips, hvor der ofte er rødfarvning i kanten af bladene.

Skadedyr
 
Trips
Der ses angreb af trips i enkelte marker, også i enkelte marker sået med Buteo Start-bejdset frø. Ved tydelige skader på mere end 30 % planter og frem til planternes 4-bladstadie kan behandling med 0,1 – 0,15 kg/ha Lamdex være aktuel, hvis der fortsat kan findes mange trips i planterne. Sprøjtning foretages midt på dagen, hvor trips er fremme.  

Mange bedeflueæg!
I flere marker ses der æglægning af bedeflueæg (små hvide æg) på bagsiden af kimblade og  også på første sæt løvblade.
I nogle marker ses æg på alle planter - og det er antallet af æg, der er vigtig at opgøre. En del æg kan dog gå til inden klækning. De friske æg klækker efter 3-6 dage, hvorefter larverne, der er gennemsigtige til hvidlige og bliver op til 6-8 mm lange, borer sig ind i bladet og æder af bladvævet, hvorved der dannes mineringer i bladpladen
Bekæmpelse foretages tidligst ved begyndende minering og afhænger af hvor mange æg, der er på planterne i forhold til antal blade. 
Når planterne bliver større, stiger bekæmpelsestærsklen. Hvis skadetærsklen er overskredet, kan der behandles med 0,2 kg/ha Lamdex.
Ved de to første løvblade er bekæmpelsestærsklen, at der skal være mere end 4 æg pr. plante og begyndende minering.
Ved at tælle antallet af æg på mindst 20 planter fordelt over marken, kan det afgøres, om skadetærsklen er overskredet.
Ved fire løvblade er tærsklen 16 æg pr. plante.
Hvis der er sået frø med insektbejdsning Buteo Start, kan der frem til firebladstadiet forventes en vis effekt på bedefluens larver. Efter 4-bladstadiet forventes effekten at ophøre.

Bedefluens livscyklus:
Æg: 3-6 dage (en del æg kan gå til ved regn, jordstænk mv.) 
Larve: 7-14 (-22) dage 
Puppe: 12-15 (-30) dage
Voksen flue: 4-5 dage
Livscyklus: 30-40 dage
Bedefluen kan have 3 generationer i en vækstsæson.

Det skal bemærkes at Lamdex kun er godkendt med maksimalt tre behandlinger pr. vækstsæson. 
Til bekæmpelse af trips, jordlopper og bedefluelarver er Lamdex godkendt med op til 0,2 kg/ha. 

 
Bedeflueæg Begyndende. minering  

Ukrudt
Mange steder er der nu udført en eller to ukrudtsbehandlinger og tredje behandling er aktuel ved overlevende og/eller nyfremspiret ukrudt, men vent så længe som muligt - indtil der er ny tilvækst i overlevet ukrudt eller nyfremspiret ukrudt har fuldt udviklede kimblade. 
Tilpas ”Goltix”-mængden efter fugtighedsforholdene – ved tørre forhold uden udsigt til regn 0,5 l pr. ha og anvend 1 l ved fugtig jord eller ved udsigt til vand de kommende dage.
Ved stort og besværligt ukrudt anbefales at øge doseringen af Nortron til 0,15 -0,2 l pr. ha.
Effektforstærkning med Centium i bladsprøjtningerne er endnu for tidligt i de fleste marker – der bør ventes til roerne har mindst to par veludviklede blade, inden der anvendes Centium i ukrudtsblandingerne.
På nyfremspirede enårige græsser, f.eks. agerrævehale mm. opnås bedst effekt uden sammenblanding med andre ukrudtsmidler, og når græsukrudtet har friske grønne blade (ca. en uge efter alm. ukrudtssprøjtning).   
Se mere om midler og doseringer i vores generelle anbefaling om ukrudtsbekæmpelse ved klik her.

Husk! 
Indtegning af marker

Frist for indtegning er 15. maj. Få det gjort nu, inden fristen udløber.
Vi hjælper gerne telefonisk eller ved fremmøde i vejerboden i Nykøbing.

Til orientering gælder for i år, som skrevet i Leveringskontrakten §4:
Dyrkeren skal indberette den korrekte placering af alle sine roemarker, angive areal for hver mark samt afgive andre relevante oplysninger via Agriportalen www.sukkerroer.nu. Indberetningen skal ske inden en frist, der fastsættes af NS. Såfremt Dyrkeren ikke overholder fristen for indberetning af markers placering, er NS berettiget til at opkræve et gebyr på 1.500 kr. efter et varsel med frist på mindst 3 dage.

Carbokalk
Til kampagnen 2026 kan nu bestilles via vores eShop – se mere ved klik her.

]]>
Carbokalk til kampagnen 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22867.htm2026-05-0608:00:0022867.htmnews 

Først-til mølle
Bestillingerne behandles efter princippet "først-til mølle", så indgiv din bestilling snarest, for at være sikker på at få den ønskede mængde.

Priser
Carbokalk er prissat meget gunstigt, når værdien af medfølgende næringsstoffer medregnes.
Med nuværende næringsstofpriser er værdien af medfølgende næringsstoffer i 1 ton Carbokalk over 200 kr., og dertil kommer kalkningsværdien - se mere i nedenstående brochure.

Det er samme type produktionsanlæg for Carbokalk på begge fabrikker, så der produceres Carbokalk med højt og ensartet tørstofindhold både i Nakskov og Nykøbing. 
Prisen er derfor den samme for afhentning både i Nakskov og Nykøbing:
 

Carbokalk Nakskov Nykøbing
Kr. pr. tons 59 kr./t 59 kr./t

Betaling
Priserne er ab fabrik, og betalingen er forfalden den 15. i efterfølgende måned efter afhentning.

Se brochure for Carbokalk ved klik her (pdf).

 

Bestilling
Carbokalk til afhentning i kampagnen 2026 bestilles ved at logge ind i CropConnect.
Her findes bestilling af Carbokalk i højre kolonne under "Mine opgaver". 

Du skal angive mængde (antal tons), om du selv afhenter eller afhentes af din vognmand og afhentningssted (Nakskov eller Nykøbing).  

- ring til Agricenteret ved udfordringer.

 

]]>
Sukkermarkedet maj 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22866.htm2026-05-0500:00:0022866.htmnewsRapporten indeholder gældende sukkerpriser samt status på sukkerproduktionen i lande og regioner med afgørende betydning for verdensmarkedsprisen. Rapporten kan derfor bruges til at give et indblik i den aktuelle situation og prisudvikling på sukkerfutures.

Rapporten  indeholder både status fra sukkerroer og sukkerrør, på tværs af sukkerfirmaer, for at give et samlet billede. Informationerne i rapporten er samlet fra offentligt tilgængelige informationer fra foregående måned.

]]>
Registrering af årets roemarker 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22819.htm2026-05-0100:00:0022819.htmnews 

Det er nu tid at registrere dine roemarker for kampagnen 2026. Registreringen er ikke bare en formalitet, den er en vigtig brik i planlægningen for både Nordic Sugar, din vognmand, kuledækker og evt. roeoptager.
 

Derfor er registreringen vigtig

Når du registrerer dine marker, bruger vi oplysningerne til at:

  • Planlægge transport og kampagne.
  • Give dig bedre rådgivning baseret på dine sorter, sådatoer og forventede udbytter.
  • Sikre at din vognmand kan tage kontakt til dig i god tid og har et grundlag til at lave sin leveringsplan ud fra.
  • Samt bedre statistikker og benchmark-programmer.

Jo mere præcise oplysninger, du giver, jo bedre kan vi rådgive dig.

Dette skal du huske ved registreringen

  • Opdele dine marker, så det passer med ønskede/tildelte antal leveringer.
  • Prioriterer leveringsrækkefølgen af dine marker. Det kan gøres allerede nu, og så ved vognmanden det ved leveringsplanlægningen. 
  • Vælge den ønskede roeoptager.

Ovenstående kan selvfølgelig tilrettes frem til kampagnen, men leveringsplanerne bliver mere præcise for Jer alle, des tidligere du får dine ønsker registreret. 

 

Sådan registrerer du dine roemarker

Du finder registreringen af dine marker ved at klikke på "Mine roemarker" under "Mine opgaver" i højre side i CropConnect

Vi har lavet en vejledning, klik her.

 

Har du brug for hjælp, er du meget velkommen til at:

Ringe til os eller komme forbi Vejerboden i Nykøbing, hvor en af os kan hjælper.
 

Frist for registrering

Vi vil gerne have markregistreringen på plads hurtigst muligt, og jf. Brancheaftalen skal registreringen være sket inden 15. maj 2026. 

]]>
Aktuelt fra marken uge 18, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22855.htm2026-04-3000:00:0022855.htmnewsDe fleste steder ses en meget fin fremspiring, høje plantetal og god jordfugt omkring frø og rodspire. Det lune og stabile vejr giver gode betingelser for rettidig ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudt

Ugens varme har sat godt gang i ukrudtsfremspiringen, og første ukrudtsbekæmpelse er gennemført eller påbegyndes i løbet af ugen i langt de fleste marker. Det er vigtigt at gennemgå markerne og ramme tidspunktet, hvor så meget ukrudt som muligt er fremme, men stadig småt.

Hvor der er anvendt clomazon før fremspiring, ses nu tydelig effekt på ukrudtet (se fotos).

Hvis der ikke er udsigt til regn dagene efter sprøjtning, anbefales det i første sprøjtning kun at anvende 0,75 l Goltix pr. ha for at bevare bladeffekten i samspil med de øvrige midler.

De tørre og solrige forhold giver hurtigt dannelse af et tykt vokslag på planterne, hvilket kan vanskeliggøre bekæmpelsen af bl.a. raps, melder, vejpileurt m.fl., især hvis ukrudtet er blevet for stort og har fået første blivende blad.
Her kan det være aktuelt at øge doseringen af Betanal og Nortron, eller forkorte intervallet til næste sprøjtning.

Se anbefalinger for middelvalg og dosering – klik her.

Frost

Der har været nattefrost flere steder. Roeplanter kan tåle en del frost, men vær særligt opmærksom på lavtliggende marker med løs og tør jord, hvor der lokalt kan opstå så lave temperaturer, at roerne tager skade.

Hvis der har været morgenfrost, anbefales det at udsætte ukrudtsbekæmpelsen til midt på formiddagen.

Synlige skader på kimbladene
Der kan findes roer, hvor der er synlige skader på kimbladene. Det kan skyldes flere forskellige ting, så som fugle, hare, vind eller frost.

Fugle laver gerne et lige klip, som med en saks, af kimbladet. Andre fugle hiver hele planten op, og gerne systematisk og følger rækken.

Hare spiser gerne begge kimblade og i de fleste tilfælde står hjerteskuddet tilbage, og roen vil kunne komme sig. Haren kan også hoppe langs rækken og tage en stribe roer på denne måde.

Nogle roer har hakker i kimbladene, dette kan skyldes at bladkanten er blevet påvirket af frost eller fået en vinde skade, som har ødelagt vækstpunkterne i bladet. Resten af bladet vil vokse normalt, og dermed vil bladet krænge lidt rundt og se deformt ud.

Andre roer er sorte og har mistet kimbladene eller er ved at miste dem. Hvis det er områder i marken, så kan det være frost, som har skadet roerne. 

Skadedyr

Følg den løbende monitering af skadedyr via kortet, der opdateres hver onsdag kl. 13 (klik her).

I marker med Buteo Start-bejdsning ses indtil videre færre angreb. Alligevel bør markerne fortsat følges tæt.

I marker med Force-bejdsning kan der forekomme trips, men niveauet ligger fortsat under skadestærsklen.

Den mest følsomme periode er fra fremspiring og frem til blivende blade. Ved kraftige angreb og tydelige skader kan der anvendes: Lamdex 0,1–0,15 l pr. ha.

Husk indtegning af marker

Frist for indtegning er 15. maj. Få det gjort nu, mens sådatoer, sorter m.m. stadig er frisk i hukommelsen.
Vi hjælper gerne telefonisk eller ved fremmøde i vejerboden i Nykøbing.

NBR søger forsøgsarealer

Har du marker, hvor roefrøet ikke er bejdset med Buteo Start, søger NBR (Nordic Beet Research) arealer til forsøg med bekæmpelse af trips.

Kontakt Anne Lisbet Hansen, NBR, på tlf. 21 68 95 88, hvis det kan være relevant hos dig.

]]>
Behandling mod trips beskytter væksten men giver sjældent sikre merudbytter /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22846.htm2026-04-2700:00:0022846.htmnewsForsøg fra NBR viser, at selv ved synlige angreb er der sjældent tale om sikre merudbytter ved behandling mod trips. Alligevel ændres bekæmpelsestærsklen frem mod sæsonen 2026, hvor der anbefales tidligere indsats for at beskytte planternes vækst inden hæmmende angreb. Anne Lisbet fra NBR siger: ”Ser man trips kravle rundt på kimplanterne, skal man være opmærksom, og ved 30% planter med tydelige skader, kan behandling med Lamdex overvejes. Besluttes behandling bør den udføres i tide og ikke for sent, hvor skaderne allerede er sket.

Vi ser ofte tripsproblemer i sæsoner med tidlig såning, hvor der kan være sammenfald af langsom vækst og mange trips som følge af kølige, tørre og solrige forhold. Når planterne står på kimbladstadiet i længere tid, vil tripsenes fouragering øge skaderne på planterne. De små insekter kan kun skade de helt unge planter og kan give misfarvninger, misdannelse af de små blade og væksthæmning allerede fra kimbladstadiet. Erfaringer fra praksis viser, at angrebene ofte udløser spørgsmål om behovet for kemisk bekæmpelse.

Forsøg viser begrænset udbytteeffekt

I NBR‑forsøg gennemført i 2025 er der undersøgt effekt af tripsbekæmpelse på forskellige tidspunkter i roernes tidlige udvikling.

Forsøg fra NBR gennemført i 2025 har undersøgt effekten af bekæmpelse for trips på forskellige tidspunkter i roernes tidlige udvikling. I to forsøg blev der sprøjtet både på kimbladstadiet og ved fremkomst af de første løvblade. Det ene forsøg var præget af kraftige skader på kimstænglen, mens det andet især viste bladskader.

I forsøget med de kraftigste angreb blev der målt merudbytter på omkring to til fem procent efter behandling, mens merudbytterne i forsøget med mildere angreb lå mellem nul og fire procent. I begge forsøg var der dog ingen sikker udbytteforskel i forhold til ubehandlet.

Ser man på resultaterne over flere år, bekræftes billedet. I gennemsnit af forsøg fra 2019 til 2025 har bekæmpelse mod trips kun givet merudbytter på omkring en til to procent og uden sikre forskelle.

Bekæmpelse skal sikre en god start

Ifølge NBR skal bekæmpelse derfor primært ses som en indsats for at beskytte planternes vækst og ikke som en garanti for højere udbytte. Når roerne bremses tidligt i udviklingen, kan det påvirke bestandens ensartethed og planternes robusthed senere på sæsonen. Med en hæmmet vækst er planterne små i længere tid, og er derfor sårbare i en noget længere periode.

Formålet med en eventuel behandling er at holde de unge planter i gang i den tidlige vækstfase, hvor grundlaget for videre udvikling etableres.

Ny bekæmpelsestærskel fra 2026

På baggrund af forsøgsresultaterne sænkes bekæmpelsestærsklen for trips fra sæsonen 2026. Fremover anbefales det at reagere ved tredive procent planter med tydelige skader, hvor tærsklen tidligere har været halvtreds procent.

Den lavere tærskel betyder, at dyrkere skal være opmærksomme tidligere i forløbet for at undgå, at planterne sættes tilbage i vækst. Ifølge NBR er det netop i den tidlige fase, at en indsats kan have størst betydning for planternes videre udvikling.

Tidlig beskyttelse fra bejdset frø

I denne sæson har det været muligt at anvende sukkerroefrø bejdset med Buteo Start, ofte i kombination med Force. Hvor Force beskytter mod skadedyr under fremspiring, forventes Buteo Start at yde beskyttelse mod tidlige skadedyr frem til to til fire bladstadiet.

Forsøg peger på, at Buteo Start kan reducere angreb af trips i de tidlige vækststadier. Erfaringerne er dog fortsat begrænsede, og derfor anbefales det fortsat, at udviklingen følges nøje i marken.

Har du en mark på Lolland uden Buteo Start, kan du kontakte Anne Lisbet Hansen fra NBR, der gerne vil observere marken. Du kan også henvende dig til agricenteret, der kan videreformidle kontakten.

Overvågning er fortsat afgørende

Uanset valg af bejdse er markovervågning fortsat en forudsætning for korrekt håndtering af trips. Dyrkere opfordres til at kende bejdsningen på det udsåede frø, at følge den ugentlige inseltmonitering og - varsling samt løbende at vurdere skadeniveauet fra fremspiring.

]]>
Aktuelt fra marken uge 17, 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22841.htm2026-04-2210:00:0022841.htmnews

 

Såning
Roesåningen startede sidst i marts og tog fart den første uge af april (uge 14), og midt i april var roesåningen stort set afsluttet. Roerne er således sået forholdsvist tidligt, hvilket er et godt udgangspunkt for sæsonen 2026.

Såbed og fremspiring
Såbedet har efter vinterens frost fået en god finkrummet struktur, og jorden lukker godt til omkring roefrøet. Mange steder er der i løbet af såperioden kommet mindre mængder regn, så der har været god fugtighed til fremspiring. I weekenden den 19. april fik hele dyrkningsområdet regn, så der nu er tilstrækkelig fugtighed, så der kan forventes en ensartet og jævn fremspiring.
Temperaturerne i såperioden har været ret lave, hvilket har bevirket en forholdsvis langsom fremspiring. I marker sået i marts og først i april er roerne fremspiret, medens de sidst såede marker endnu ikke er fremme. 
Der har i flere nætter været nattefrost. Kimplanter af roer kan tåle en del frost, men vær opmærksom på lokale områder med lavtliggende arealer med løs og tør jord, hvor der er risiko for så lave temperaturer, at roerne kan bortfryse.

Skadedyr
Under fremspiringen og indtil roerne får blivende blade, er roerne følsomme for angreb af skadedyr. 
Agersnegle er et problem i perioder, hvor jorden er fugtig i overfladen – se mere i nyhed om snegleangreb.
Trips: Der bør også holdes øje med angreb af trips, specielt i marker hvor der ikke er anvendt frø bejdset med Buteo Start. Ved kraftige angreb og tydelige skader kan anvendes 0,1 – 0,15 l Lamdex pr. ha.

Insektmonitering, som foretages i samarbejde med NBR, starter op i næste uge, hvor der ugentligt på vores app/hjemmeside vil kunne ses vores registreringer af skadedyr fra de 15 moniteringssteder.

Ukrudt
Mange steder er der udsprøjtet clomazon inden fremspiring og kun i de sidst såede marker, hvor roerne endnu ikke er fremme, kan en sådan sprøjtning fortsat være aktuel evt. sammen med glyphosat. Se nærmere i vores grafer med forventet fremspiring ved forskellige såtider.
Vær specielt opmærksom på spildraps, vej- og snerlepileurt, som er arter, der vokser forholdsvist hurtigt ved lave temperaturer. Første almindelige behandling bør foretages inden disse ukrudtsarter får blivende blade, men vent dog til så sent som muligt, hvor det største ukrudt har fuldt udviklede kimblade. På kimbladsstadiet er ukrudtet betydeligt nemmere at bekæmpe, end når der er dannet løvblade.
Se mere om doseringer og middelvalg i vores anbefaling ved klik her.

Husk!
Indtegning af marker – se nyhed fra 10. april. Frist for indtegning er 15. maj, men få det gjort nu, medens du kan huske sådatoer, sort mm.

NBR efterlyser forsøgsarealer!
Har du marker, hvor roefrøet ikke er bejdset med Buteo Start, er NBR (Nordic Beet Research) interesseret i at anlægge forsøg med bekæmpelse af trips.
Kontakt Anne Lisbet Hansen, NBR, på telefon 21689588, hvis det er en mulighed hos dig.

]]>
Fremspiring pr 22. april 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22840.htm2026-04-2200:00:0022840.htmnewsForventet fremspiring

Nedenfor vises en fremspiringsgraf. På grafen er der indlagt to vandrette linjer. Når den nederste, brune, linje krydses, angiver det tidspunktet, hvor der kan forventes ca. 15 mm rodspire. Krydsning af den øverste, grønne linje angiver, hvornår der kan forventes ca. 15 mm topspire hos de frø, der er længst fremme for den pågældende sådato.

Derudover vises fem linjer, som repræsenterer fem forskellige sådatoer. De fuldt optrukne linjer er baseret på målte temperaturer, mens de stiplede linjer er beregnet ud fra den kommende vejrprognose fra DMI.

Følg med i din egen mark

Beregningerne er ikke “skudsikre”, da mange andre forhold også har betydning for fremspiringen, herunder lokal jordtemperatur, sådybde, roesort m.m. Vi ser at der flere steder er begyndt at komme roer op.

Derfor er det fortsat vigtigt, at du følger udviklingen i din egen mark, især hvis beregningerne anvendes i forhold til, hvornår (og hvor sent) der kan udsprøjtes clomazon. Clomazon må udsprøjtes indtil 3 dage før fremspiring, og udsprøjtning på nyfremspirede roer er forbundet med stor risiko. Se mere i nyheden om ukrudtsbehandling fra 8. april 2026.

 

 

]]>
Centium kan styrke ukrudtsbekæmpelsen i roer /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22832.htm2026-04-1700:00:0022832.htmnewsCentium har igen været i fokus i NBR’s forsøg med ukrudtsstrategier i sukkerroer. Resultaterne fra 2025 viser, at midlet kan være et nyttigt supplement i marken, især hvor der er pres fra vanskelige ukrudtsarter.

Når man ser på gennemsnittet af årets tre forsøg, var der ikke store forskelle i sukkerudbyttet mellem de forskellige behandlede strategier. Til gengæld var forskellen mellem behandlet og ubehandlet mark meget tydelig.

 

Centium gav især bedre effekt mod svære arter

Ifølge NBR var der i 2025 en stor forekomst af hvidmelet gåsefod i forsøgene. Her er effekten allerede god med de kendte midler som Betanal, Goltix og Nortron, hvis behandlingen sættes ind rettidigt. Når Centium blev brugt efter fremspiring, blev effekten dog forbedret yderligere.

Den største gevinst ved Centium ser især ud til at være på arter, der kan være mere vanskelige at holde nede. I forsøgene var effekten mod snerlepileurt op til 25 procentpoint højere, når Centium blev anvendt efter fremspiring. Mest markant var effekten mod hundepersille, som var den vanskeligste ukrudtsart i årets forsøg.

 

Lavt niveau af fytotoks

Et vigtigt spørgsmål ved brug af Centium er altid, hvor meget roerne påvirkes. I NBR’s forsøg blev der registreret fytotoksiske skader, men niveauet var generelt lavt i 2025 sammenlignet med tidligere år.

I forsøget ved Maribo ser det dog ud til, at fytotoks-påvirkningen kostede lidt på udbyttet i nogle led, især hvor Centium blev placeret tidligt eller brugt mere offensivt. I de to andre forsøg vejede den forbedrede ukrudtseffekt dog op for dette, og her blev der opnået højere sukkerudbytter ved at tilsætte Centium.

Det samlede billede er derfor, at Centium kan være et nyttigt redskab i strategien, men at det stadig skal bruges med omtanke.

 

Ikke nødvendigvis højere udbytte, men bedre ukrudtskontrol

Selv om Centium i flere tilfælde løftede effekten mod ukrudtet, var forskellene i sukkerudbytte mellem de behandlede strategier ikke store i gennemsnittet af de tre forsøg.

Det peger på, at værdien af Centium især ligger i at styrke ukrudtskontrollen, frem for at man nødvendigvis altid kan se en stor ekstra gevinst i det endelige sukkerudbytte. Det gælder især i marker, hvor der er pres fra arter som snerlepileurt og hundepersille.

 

Læs mere i NBRs årsberetning her

]]>
Øget risiko for snegleangreb efter fugtigt vejr /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22829.htm2026-04-1700:00:0022829.htmnewsDet vedvarende fugtige vejr, som har præget den seneste tid, giver gode betingelser for snegleaktivitet i marken. Størstedelen af sukkerroerne er først netop ved at spire frem, og i kombination med det kolde vejr betyder det, at roerne forbliver små i længere tid og dermed er særligt sårbare. Under disse forhold er der øget risiko for snegleangreb i fremspiringsfasen, hvor snegle kan forårsage betydelige tab ved at afgnave eller helt ødelægge de spæde planter. Skaderne viser sig typisk som afbidte eller delvist opædte blade, og der kan desuden forekomme underjordiske gnavskader.

 

Etablering af sneglefælde

Start med at drysse en mindre mængde malet eller knækket korn, f.eks. knækket hvede, direkte på jordoverfladen, hvor det fungerer som lokkemiddel for sneglene. Herefter dækkes området med en sæk, plade eller andet passende materiale, der kan holde på fugten og skabe et attraktivt skjulested for sneglene.

Fælden bør kontrolleres dagligt, helst tidligt om morgenen, hvor sneglene er mest aktive. Ved at løfte tildækningen kan det hurtigt konstateres, om der er snegle til stede, og i hvilket omfang.

(se billeder herunder)

Bekæmpelse af snegle

Hvis der konstateres snegle i fælderne eller i marken generelt, kan det være nødvendigt at iværksætte bekæmpelse. Udspredning af sneglekorn er den mest anvendte metode og kan i mange tilfælde begrænses til behandling langs markkanter, da snegle ofte bevæger sig ind i marken fra omkringliggende græskanter, skel, levende hegn eller andre fugtige områder, og en målrettet behandling her kan derfor være tilstrækkelig.

En rettidig indsats mod snegle kan være afgørende for at beskytte roerne i etableringsfasen og minimere udbyttetab. Løbende overvågning bør fortsætte, så længe fugtige forhold dominerer.

 

 

]]>
Fremspiring pr 13. april 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22821.htm2026-04-1300:00:0022821.htmnewsForventet fremspiring

Nedenfor vises en fremspiringsgraf. På grafen er der indlagt to vandrette linjer. Når den nederste, brune, linje krydses, angiver det tidspunktet, hvor der kan forventes ca. 15 mm rodspire. Krydsning af den øverste, grønne linje angiver, hvornår der kan forventes ca. 15 mm topspire hos de frø, der er længst fremme for den pågældende sådato.

Derudover vises fem linjer, som repræsenterer fem forskellige sådatoer. De fuldt optrukne linjer er baseret på målte temperaturer, mens de stiplede linjer er beregnet ud fra den kommende vejrprognose fra DMI.

Følg med i din egen mark

Beregningerne er ikke “skudsikre”, da mange andre forhold også har betydning for fremspiringen, herunder lokal jordtemperatur, sådybde, roesort m.m. Vi ser at der flere steder er begyndt at komme roer op.

Derfor er det fortsat vigtigt, at du følger udviklingen i din egen mark, især hvis beregningerne anvendes i forhold til, hvornår (og hvor sent) der kan udsprøjtes clomazon. Clomazon må udsprøjtes indtil 3 dage før fremspiring, og udsprøjtning på nyfremspirede roer er forbundet med stor risiko. Se mere i nyheden om ukrudtsbehandling fra 8. april 2026.

]]>
Anbefaling for ukrudtsbekæmpelse 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22790.htm2026-04-0807:00:0022790.htmnews




Midler 2026
Der kan anvendes de samme ukrudtsmidler i roerne som i 2025.

Med de eksisterende begrænsninger på midler og mængder er ukrudtsbekæmpelsen i roerne udfordrende, og valg af midler, dosering, rettidighed og timing er derfor afgørende for at opnå et tilfredsstillende resultat. Mulighed for en tidlig radrensning bør også indtænkes i ukrudtsbekæmpelsen.

Tilpasning af dosis og tidspunkter
En foreløbig plan for bekæmpelsen er god at have, men den bør tilpasses efter forholdene på sprøjtetidspunktet.
Sprøjtetidspunkt og dosering bør løbende justeres efter ukrudtsarter, ukrudtsstørrelse og vejrforhold.
Tilstræb de mest optimale vejrforhold, som det oftest er ved tidlige morgensprøjtninger og stille vejr, samt en sprøjteteknik, hvor der anvendes en fin eller mellemfin sprøjtetåge f.eks. med dyse (gul 02 eller lilla 025) og 120 - 180 l vand pr. ha. Undgå luftinjektionsdyser og dyser med grove dråber.
Ekstra effekt ved stort eller besværligt ukrudt eller sprøjtning under tørre og solrige forhold opnås på de fleste arter med højere dosering af phenmedipham (Betanal) og evt. ethofumesat (Nortron) og/eller brug af clomazon.
Ved behov for øget effekt kan der også gøres brug af en ekstra mellemsprøjtning 2 - 4 dage med betanal-middel efter normal sprøjtning.

Spildraps
Spildraps er vanskelig at bekæmpe og kræver en indsats, hvor alle relevante virkemidler bringes i spil. Det kan bl.a. omfatte bekæmpelse af nyfremspiret spildraps med glyfosat inden fremspiring af roerne, anvendelse af clomazon både før og efter fremspiring af roerne og forhøjet dosering af bl.a. ethofumesat samt radrensning. Bedst effekt opnås inden rapsen udvikler blivende blade.

Sprøjteplan
Som udgangspunkt skal der disponeres med doseringer pr. gang, så der som minimum er mulighed for at fortage fire bladsprøjtninger uden at overskride de maksimalt tilladte mængder for de enkelte midler.

 

0. Efter såning men INDEN fremspiring af roerne (inden dannelse af topspire).

270 – 360 g glyphosat (aktivt stof) hvis der er ukrudt fremme før roerne og/eller
0,07- 0,12 l clomazon (ved forekomst af hundepersille, spildraps eller højt ukrudtstryk).
 

1. sprøjtning - når det største ukrudt har fuldt udviklede kimblade:

1,0 - 1,5 l Betanal (phenmedipham 160 g) + 0,1 – 0,15 l Ethofumesat* + 1 l Goltix (metamitron) + 0,5 l olie
 

2. sprøjtning. 7 - 14 dage senere.

1,2 - 1,5 l Betanal (phenmedipham 160 g) + 0,1 – 0,23 l Ethofumesat* + 0,5 - 1 l Goltix (metamitron) + 0,5 l olie
 

3. sprøjtning. 7 - 14 dage senere.

1,2 - 1,5 l Betanal (phenmedipham 160 g) + 0,15 – 0,23 l Ethofumesat* + 0,5 - 1 l Goltix (metamitron) + 0,5 l olie + evt. 0,05 - 0,075 l Centium
 

Evt. 4. sprøjtning - ved overlevende eller sen nyfremspiring af ukrudt.

1,2 - 2,0 l Betanal (phenmedipham 160 g) + 0,5 - 1 l Goltix (metamitron) + 0,5 l olie + evt. 0,05 - 0,075 l Centium
 

Kommentarer:
* Ethofumesat: Nortron SC må kun anvendes 3 gange, og det anbefales at have med fra første sprøjtning. Højeste dosering med 0,23 l pr. ha anvendes ved spildraps større end kimbladsstadiet. Ethosat maks. 3 behandlinger og maks. 0,6 l pr. ha pr. år.

Phenmedipham: Begrænsning for phenmedipham er 960 g pr. ha svarende til maks. 6 l pr. ha pr. sæson for produkter indeholdende 160 g pmp pr. l.

Goltix (metamitron): Maks. 3 l pr. ha pr. sæson og gerne med høj dosering (1 l pr. ha) i første og sidste behandling.

Centium 36 CS kan anvendes som effektforstærker fra roerne har 2 veludviklede løvblade med 0,05 l pr. ha. og senere med op til 0,1 l pr. ha frem til roerne har 8 løvblade.

Splitsprøjtning - mellemsprøjtning
En ekstra sprøjtning, hvor der efter få dage (2 - 4 dage) følges op med en ekstra Betanal-sprøjtning (ca. 1,5 l Betanal) er en god løsning, hvor der er stort og vanskeligt bekæmpeligt ukrudt. En sådan sprøjtning kan være aktuel efter 2., 3. eller 4. sprøjtning, hvor der kan være halvstort ukrudt, som er vanskeligt at bekæmpe med én sprøjtning men vær opmærksom på max. 960 g phenmedipham i alt pr. sæson.

Højt ukrudt koster i udbytte
Højtvoksende ukrudt, som melder, spildraps, natskygge, hundepersille m.fl. er et meget dyrt bekendtskab i roemarken. Derfor bør der rettes særlig stor opmærksomhed på disse arter, når valg af bekæmpelse og strategi foretages, og det er vigtigt, at ukrudtsbekæmpelsen ikke afsluttes for tidligt.

Radrensning er et godt supplement til ukrudtsbekæmpelsen og kan i en del tilfælde erstatte en sprøjtning. Radrensning giver endvidere god effekt mod rodukrudt, ukrudtsroer og andet ukrudt mellem rækkerne.
Radrensning to gange kan være nødvendigt for at bekæmpe nyfremspiring efter første radrensning.

Bekæmpelse af vanskelige arter
Spildraps: Evt. glyphosat og clomazon inden fremspiring af roerne. Høj dosering af Betanal, Nortron og Goltix. Det anbefales at anvende clomazon efter såning men før fremspiring og som effektforstærkning (Centium 36 CS) efter fremspiring.

Hundepersille: Anvendelse af clomazon efter såning men før fremspiring og Centium 36 CS efter fremspiring. 

Vejpileurt: Høj dosering af Betanal, Nortron, Goltix. Clomazon før og efter fremspiring (Centium 36 CS).

Melder og natskygge: Høj dosering af Betanal og Goltix, mellemsprøjtning med ekstra Betanal. Goltix gerne med 1 l i første sprøjtning. En høj samlet mængde Goltix er hindrende for sen fremspiring af melder og natskygger.

Kamille: Høj dosering (1 l) Goltix (metamitron) i første sprøjtning virker på fremspirende og små kamiller. Store kamiller er vanskelige at bekæmpe.
--------------------------------------------------------------------------------


Oversigt over de enkelte ukrudtsmidler til roerne med beskrivelse og begrænsninger
Herunder findes en oversigt over midler til bekæmpelse af ukrudt i roerne med gruppering efter middeltyper.

Vær opmærksom på de forskellige begrænsninger for anvendelse af ukrudtsmidlerne i roerne.
De enkelte midlers begrænsninger kan ses på etiketten eller findes på Middeldatabasen.
Vær endvidere opmærksom på, at etiketter på samme produkt kan være forskellige, alt efter, hvornår produktet er produceret. Sørg for at få brugt de ældste dunke først.

Clomazon
Centium 36 CS, Clomate og Kalif 360 CS indeholder alle 360 g clomazon pr. l.
Produkterne kan alle anvendes inden fremspiring, Centium 36 CS er også godkendt til brug efter fremspiring og kun på arealet hvert 3. år.
Centium 36 CS, Clomate og Kalif må anvendes med op til 0,2 l pr. ha indtil 3 dage før fremspiring af roerne. Anbefalet dosering er 0,1 - 0,12 l pr. ha på lerjord (højeste dosering kun ved stor bestand af spildraps og hundepersille).
 

Efter fremspiring gælder følgende for Centium 36 CS:
• Må anvendes op til 4 gange pr. sæson, men samlede dosering må ikke overskride 0,2 l
• Må ikke anvendes på roer på kimbladsstadiet
• Efter fremspiring kan det anvendes, når alle roer har to veludviklede løvblade til roerne har 8 løvblade
• Første behandling efter fremspiring udføres med op til 0,05 l pr. ha, hvor roerne har 2 – 3 udfoldede løvblade.
• Ved senere behandling må anvendes op til 0,1 l pr. ha, hvor roerne har 4 – 8 udfoldede løvblade.

Clomazon har god virkning på hundepersille, burresnerre samt virker som effektforstærker på flere andre arter bl.a. snerle-, vejpileurt og spildraps.
Der er nogen risiko for skade på roerne især ved megen regn og koldt vejr. Undgå overlapninger ved udsprøjtning. På lettere jord/sandjord er risikoen for skade på roerne betydeligt større end på lerjord. Anvend nedsat dosering af Betanal ved clomazonskadede roer.

Phenmedipham (pmp 160 g pr. l)
(Handelsnavne: Betanal, Betasana 160 SE og SweDane Betasana 160 SE) - indeholder alle 160 g phenmedipham pr. l.
Med disse midler må der maksimalt anvendes 6 l pr. ha pr. år svarende til 960 g pmp pr. ha. Antal behandlinger op til maksimalt 4 pr. år.
De phenmediphamholdige midler har kun bladvirkning og bedst effekt på småt ukrudt.

Phenmedipham (pmp 320 g pr. l)
Kontakt 320 SC indeholder 320 g pmp pr. l. Dvs. dobbelt koncentration af alm. Betanal (160 g). Begrænsninger: Maksimalt 3 l pr. ha pr. år med op til 4 behandlinger pr. år.

Ethofumesat
(Handelsnavne: Nortron SC og Ethosat) - indeholder 500 g ethofumesat pr. l.
Nortron SC må anvendes med op til 0,23 l pr. ha pr. behandling, men max. 3 behandlinger pr. år og højest hvert 3. år.
Ethosat må anvendes til ukrudtsbekæmpelse i roer hvert 3. år med en maksimal dosering på 0,6 pr. ha pr. år og maks. 3 behandlinger pr. år.
Ethofumesat virker væksthæmmende og giver god effektforøgelse ved bekæmpelse af bl.a. pileurt-arter, burresnerre, storkenæb, melder, natskygge og spildraps.

Goltix (metamitron)
(Handelsnavne: ECP Metafol 700 SE, Goltix Gold, Goltix SC 700, Metafol 700 SE, Mitron 700 SC, Skater Gold, Target 700 SE og UPL Metafol) - indeholder alle 700 g metamitron pr. l.
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer med maks. 1 l pr. ha pr. gang og maks. 3,0 l pr. ha pr. år. Må anvendes op til 3 eller 4 gange pr. sæson – se etikette.
Metamitron anvendes med fordel ved forekomst af sort natskygge, kamille, raps og melde og gerne med høj dosering ved første og sidste sprøjtning.
Metamitron har både blad- og jordvirkning, og effekten kan blive forøget via jordvirkning på fugtig jord og ved nedbør efter udsprøjtning.
Vær opmærksom på forskellige afstandskrav for de forskellige handelsnavne. Metafol har ingen afstandskrav til vej mv.
Minimum antal dage mellem sprøjtning er 6 eller 7 dage afhængigt af metamitron-middel.

Clopyralid
(Handelsnavne: Cliophar 600 og Matrigon 72) indeholder clopyralid. Cliophar 600 indeholder 600 g pr. l og må i bredsprøjtning anvendes som effektforstærker med 0,04 l pr. ha og med 0,16 l pr. ha ved 12,5 cm rækkesprøjtning. Cliophar 600 må ikke anvendes senere end vækststadie BBCH 15.
Matrigon 72 indeholder 720 g aktivt stof pr. kg må i bredsprøjtning anvendes som effektforstærker med 35 g pr. ha og med 140 g pr. ha ved 12,5 cm rækkesprøjtning. Matrigon må ikke anvendes senere end 31. maj.
Clopyralid forstærker effekten mod kurvblomstrede (kamille, fliget brøndsel m.fl.) og snerlepileurt. Høj dosis i pletter er ikke tilladt, og midlet må kun anvendes hvert 4. år. Optimal effekt opnås ved behandling om morgenen, når planterne er saftspændte og i god vækst. Dagstemperaturen bør være over 15°C omkring behandlingstidspunktet.

Olie
Olietilsætning er med til at sikre hurtig optagelse, specielt under tørre forhold og når der er kraftigt vokslag på planterne. Dosering 0,5 l pr. ha. 
Renol er kendt for god og sikker virkning. Kvalitet og effekt af forskellige olier kan være varierende.
 

Græsmidler
Agil 100 EC og Zetrola indeholder samme aktivstof og må anvendes to gange (maks. 2 x 0,4 l pr. ha) og maksimal dosering pr. sæson er 0,8 l pr. ha og kun hvert 3. år.
Fokus Ultra og LFS Cycloxydim indeholder samme virkningsstof og må kun anvendes én gang pr. sæson med maksimal dosis på 5 l pr. ha. Der tilsættes 0,5 l Dash, når midlet udsprøjtes alene.

Ved bekæmpelse af kvik anvendes Agil/Zentrola med ca. 0,5 l pr. ha eller Focus Ultra/Cycloxydim med ca. 1 l pr. ha. Ovennævnte doseringer hæmmer kvik så meget, at den normalt ikke generer roernes vækst senere. En mere effektiv kvikbekæmpelse opnås, når bekæmpelsen gentages (ikke tilladt for Fokus Ultra/Cycloxydim) på genvæksten efter 3-4 uger.

På nyfremspirede enårige græsser, f.eks. agerrævehale mm., kan opnås god effekt med 50 - 70 % af ovennævnte doseringer.
Bedst effekt opnås uden sammenblanding med andre ukrudtsmidler, og når græsukrudtet har friske grønne blade (ca. en uge efter alm. ukrudtssprøjtning).

]]>
Fremspiring pr 8. april 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22813.htm2026-04-0800:00:0022813.htmnewsForventet fremspiring

Nedenfor vises en fremspiringsgraf. På grafen er der indlagt to vandrette linjer. Når den nederste, brune, linje krydses, angiver det tidspunktet, hvor der kan forventes ca. 15 mm rodspire. Krydsning af den øverste, grønne linje angiver, hvornår der kan forventes ca. 15 mm topspire hos de frø, der er længst fremme for den pågældende sådato.

Derudover vises fem linjer, som repræsenterer fem forskellige sådatoer. De fuldt optrukne linjer er baseret på målte temperaturer, mens de stiplede linjer er beregnet ud fra den kommende vejrprognose fra DMI.

Følg med i din egen mark

Beregningerne er ikke “skudsikre”, da mange andre forhold også har betydning for fremspiringen, herunder lokal jordtemperatur, sådybde, roesort m.m.

Derfor er det fortsat vigtigt, at du følger udviklingen i din egen mark, især hvis beregningerne anvendes i forhold til, hvornår (og hvor sent) der kan udsprøjtes clomazon. Clomazon må udsprøjtes indtil 3 dage før fremspiring, og udsprøjtning på nyfremspirede roer er forbundet med stor risiko. Se mere i nyheden om ukrudtsbehandling fra 8. april 2026.

]]>
Det anbefales at tale pænt til sukkerroerne i etableringsfasen /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22779.htm2026-04-0100:00:0022779.htmnewsIfølge observationer fra praksis reagerer sukkerroer positivt på et lavt stressniveau i marken. En rolig arbejdsgang kombineret med venlige tilkendegivelser ser ud til at give en mere harmonisk fremspiring og et mere ensartet plantetal.

Knud Hansen og Jens Petersen, der sammen driver et landbrug på Stevns, har gennem en årrække bevidst sænket stemmen under såning samt de efterfølgende markbesøg. De har set en klar udbyttefremgang og deres 5-års gennemsnit på 21,3 t sukker pr. hektar taler sit tydelige sprog. Adspurgt om det er anstrengelserne værd, lyder svaret: “Det giver i hvert fald ro i maven. Og ro i marken!”

NBR påtænker derfor at lave et pilot-projekt for at eftervise tesen. De har i den anledning sendt tre forsøgsmedarbejdere på et 14-dages kursus for at lære at bevare roen under stressende omstændigheder.

Da metoden endnu ikke er videnskabeligt dokumenteret, forefindes der endnu ikke officielle anbefalinger for grænseværdier for toneleje, ordvalg eller komplimenter pr. hektar.

Alligevel oplever flere, at en respektfuld tilgang til afgrøden bidrager positivt til arbejdsglæden i foråret og siden hen til besøgene fra Agricenteret.

Agricenteret kan bistå med en gong-session som top op på god stemning, hvis dette ønskes – kontakt agricenter.danmark@nordicsugar.com.

Agricenteret ønsker alle en god dag.

]]>
Klargøring af såmaskinen /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22786.htm2026-03-2610:00:0022786.htmnewsAgricenteret har været en tur forbi Semler Agro for at snakke klargøring af såmaskinen. Her hjalp Asger Jørgensen fra Väderstad os igennem maskinen, og du kan herunder se den gennemgang. 

Du kan se videoen ved at klikke her

 

Mens vi venter på godt vejr til at så roerne, kan du med fordel læse vores nyhed "Roesåning 2026" fra 12. marts. 

 

 

]]>
Clomazon til ukrudtsbekæmpelse i roerne 2026 /irj/portal/nordzucker/da?NavigationTarget=navurl://91666964a1372051f97eb270d017de34&paraconfig=OT-DS-Server_agriportal&paraurl=http%3A%2F%2Fgut210146.nordzucker.lan%3A8080/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/22782.htm2026-03-2500:00:0022782.htmnews
 

Anbefaling
Anvendelse af clomazon medvirker til at forstærke ukrudtseffekten og anbefales til arealer med stort ukrudtstryk, og hvor der er vanskeligt bekæmpeligt ukrudt, bl.a. hundepersille, spildraps m.fl.. 

 

Anvendelse før fremspiring
Clomazon findes i produkterne Centium 36 CS, Clomate og Kalif 360 CS, som alle indeholder 360 g clomazon pr. liter. Alle tre midler kan bruges før fremspiring af roerne. 
 

  • Før fremspiring kør med 0,05 - 0,1 l/ha afhængig af jordtype. 
  • Kør så tæt på fremspiring, som muligt, indtil 3 dage før fremspiring – vær sikker på at roerne ikke er begyndt at fremspire. 
  • Tag evt. glyphosat med før fremspring ved meget højt ukrudtstryk i marken.

Find en lun plet i marken og tjek rodspirernes længde. De små roer, som står med ”nakken” fremme, kan ikke tåle clomazon. 

Midlerne kan anvendes indtil senest 3 dage før fremspiring af roerne. Ved brug før fremspiring anbefales en dosering mellem 0,05 og 0,1 liter pr. ha med højeste dosering på lerjorde og højt ukrudtstryk.
Ved meget lette jorde anvendes kun 0,05 l/ha, da effekten af clomazon her kan være meget kraftig og hård ved roerne.  

Risiko for skade øges ved større nedbørsmængder eller koldt vejr efter udsprøjtning. Derfor kan det være en fordel at vente med udsprøjtning til så tæt på fremspiring som muligt.
 
Anvendelse efter fremspiring
Centium 36 CS er det eneste clomazon-produkt, som må anvendes efter fremspiring. Anvendelsen må ikke overskride 0,2 liter pr. ha. pr. sæson. Det er tilladt at sprøjte op til 4 gange pr. sæson.
 

  • Kør først, når alle roer har minimum 2 veludviklede løvblade. 
  • Ved kraftigt ukrudtstryk, især raps og hundepersille, kør med 0,05 l/ha (og maks. 0,10 l/ha) ved 3. eller 4. sprøjtning.
  • Vær opmærksom på jordtypen og doseringen. Roer på lette jorde påvirkes kraftigere.

 

Første behandling kan tidligst ske, når roerne har 2 veludviklede løvblade, med op til 0,05 liter pr. hektar. Ved senere behandlinger kan doseringen være op til maks. 0,1 liter pr. ha.
Må anvendes frem til roerne har 8 løvblade. 

Clomazon må ikke anvendes på roer på kimbladsstadiet.


Ukrudtsarter
Clomazon er effektivt mod flere ukrudtsarter, bl.a. hundepersille, burresnerre og natskygge. Det virker også som effektforstærker mod flere arter bl.a. spildraps, vej- og snerlepileurt. Dette gør clomazon til et nyttigt middel i marker med stort ukrudtstryk og især ved bekæmpelse af hundepersille. 

 

Risiko for skader
Brugen af clomazon kan medføre risiko for skader på roerne, især på lettere jorde. Risikoen for skade øges også, hvis der er meget regn eller koldt vejr efter sprøjtning. 

Det er vigtigt at undgå overlapninger, da dette kan føre til større skade på planterne. Hvis roerne er svækkede, f.eks. på grund af sygdom eller dyb såning, kan clomazon have en negativ effekt. Ved clomazon-skadede roer, brug nedsat mængde af betanal ved næste ukrudtsbekæmpelse. Forsøg har vist, at der kan være op til 5 % udbyttenedgang efter behandling med Clomazon. 

Desuden kan omsåning efter brug af clomazon være vanskelig og kræve dyb opharvning af jorden.

]]>