Mere om kuler og kuledækning
For at dække en roekule korrekt, skal den dækkes inden for 3 kalenderdage. Ved vanskelige vejrforhold hurtigst muigt inden for 7 dage. Roekulen skal være dækket i mindst 7 kalenderdage før den leveres.
Afdækning af kulen skal ske umiddelbart før levering, og tidligst dagen før. Det vil blive organiseret således, at transportørerne selv kan bestille afdækning før levering.
Såfremt de anlagte roekuler kræver anvendelse af mere end 1 (en) ikke fuldt udnyttet Toptex dug pr. mark, skal Dyrkeren selv afholde omkostninger til de ekstra anvendte duge.
En dug er 35 meter lang, og der skal bruges ca. 3 meter i hver ende og 3 meter ved overlab. Da vi skal spare på vores duge, skal kulernes længde tilpasses længden af duge. 2 duge svarer til en kulelængde på 61 meter, og 4 duge svarer til en kule på 125 meter. For hver dug yderligere, svarer det til 32 meter kule. I tabellen kan du se antallet af hele duge i forhold til kulens længde:
| Antal duge | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
| Kulens lægde i m | 29 | 61 | 93 | 125 | 157 | 189 | 221 | 253 | 285 |
Læg så vidt muligt din kule i et sammenhængende stykker, og undgå at lave flere mindre og spredte kuler.
Hold øje med din kule, og beskyt dugen i tilfælde af kraftig blæst.
Du kan se mere om kuler og kuledækning her.