Gødskning

Gødskning
Udnyttelse af gødningen, udbytte og udbyttesikkerhed forøges, når gødningen placeres eller nedfældes. Når gødningen placeres, er den tillige mindre tilgængelig for ukrudt, og det giver afgrøden en konkurrencemæssig fordel.

Afbalanceret gødskning
Afbalanceret gødskning betyder, at tilføre roen de næringsstoffer, den behøver for at vokse optimalt, og undgå overgødskning eftersom dette er spild af ressourcer, og det kan være skadeligt for miljøet. 

Den bedste effekt af næringsstofferne opnås i en jord, der har en god kemisk (pH), fysisk (god struktur) og biologisk balance – med andre ord gode forudsætninger for optimal vækst. En god balance i jorden medvirker til en optimal udnyttelse af næringsstofferne, hvilket fører til et mindre behov for at gøde. 

Gødskning skal tilpasses følgende faktorer: 

  1. Afgrødens behov
  2. Forfrugten og indholdet af næringsstoffer fra afgrøderester
  3. Indholdet af næringsstoffer i jorden – bestemmes ved at udtage og analysere jordprøver
  4. Indholdet af næringsstoffer i tilført husdyrgødning/jordforbedringsmidler
  5. Miljølovgivning

Nogle næringsstoffer findes allerede i tilstrækkelig mængde i jordprofilen, medens andre skal tilføres.

Følgende næringsstoffer har roen brug for i større mængder:

Kvælstof (N)
Fosfor (P)
Kalium (K)
Natrium (Na)
Magnesium (Mg) 

Og andre næringsstoffer i begrænset mængde:
Bor (B)
Mangan (Mn) 

Gødningstilførsel, der nedfælder og placerer gødningen i jorden anbefales, da det betyder en sikrere og i mange tilfælde også en bedre udnyttelse af gødningen. Ved denne teknik skal gødningen tilføres samtidig med såningen og placeres ca. 5-7 cm ved siden af frørækken og i ca. 7 cm´s dybde.

Kvælstof (N) skal tilføres i overensstemmelse med lovgivningen. Tilførsel af 80 – 100 kg N/ha giver på de fleste jordtyper et økonomisk optimalt sukkerudbytte og høj saftkvalitet. 
Fosfor (P) skal være til rådighed tidligt i vækstsæsonen, og der bør derfor placeres eller nedfældes en relativ begrænset mængde fosfor.
P-niveauet i overjorden bør minimum svare til et forfortal (Pt) mellem 3 – 5.  
Kalium (K)
Middelhøje kaliumtal (Kt) er mellem 7 - 10.  
Magnesium (Mg)
Sukkerroer har et relativt stort behov for magnesium (Mg) og magnesiumtallet (Mgt) for jorden bør være i intervallet 3 – 5. 
Mg-mangel påvirker udbyttet negativt. Mg-mangelsymtomer kan forekomme ved ubalance med andre næringsstoffer, f.eks. ammonium, kalium (for høje kalital) og angreb af roenematoder eller andre stressfaktorer, der påvirker rodsystemet. 
Bor (B)
Sukkerroer har behov for bor bl.a. for transport af sukker. Behovet er i størrelsesordenen 300 - 500 g/ha. Roeplanten optager bor i form af bor-syre. Bor-syre er vandopløselig og udvaskes let. Derfor fortæller et B-tal ikke meget om risikoen for mangel.
Bedst er det at placere en borholdig gødning sammen med roesåning. Alternativt kan bor udsprøjtes i juni ved rækkelukning.
Symptomer på bormangel optræder tidligst midt på sommeren, og så er det for sent at behandle.  
Mangan (Mn)
Mangan er vigtig for fotosyntesen. Afgrøden bortfører ca. 500 g/ha.
Der kan placeres en manganholdig gødning sammen med roesåning eller udsprøjtes på roernes blade ved begyndende symptomer.