Carbokalk

 

Sukkerroen indeholder foruden sukker en del plantenæringsstoffer samt organisk materiale. Til at rense sukkersaften anvender sukkerfabrikkerne kalksten, som brændes og læskes inden kalken tilsættes sukkersaften.
Kalken har den egenskab, at den kan fastholde plantenæringsstoffer samt organisk materiale i sukkersaften. Til sidst tilsættes kuldioxid således at kalken, og de dertil bundne urenheder i sukkersaften kan filtreres fra og presses til Carbokalk.

Carbokalk er således et produkt fra sukkerproduktionen, hvor indholdet af næringsstofferne kan afvige fra gennemsnitsanalysen. Deklarationen af næringsstoffer i Carbokalken fastsættes derfor meget forsigtigt for at tilgodese, at der udleveres et produkt der overholder deklarationen (neutraliserende evne ligger normalt på 52 - 54 %, men der deklareres kun 47 %). Fra 2022 anvendes samme type produktionsanlæg i både Nakskov og Nykøbing, så deklareret og vejledende indhold vil være det samme for begge fabrikker. gældende for Nakskov. 

Carbokalk indeholder foruden calciumkarbonat også fosfor, magnesium, svovl, kvælstof samt et højt indhold af organisk materiale, som virker yderst positivt på jordstrukturen.
Indhold af fosfor og kvælstof deklareres til Landbrugsstyrelsen med en udnyttelsesprocent for kvælstof på 40 %.

 
Carbokalk indhold    
  Deklareret indhold* Vejledende indhold

Tørstof (%)

  70 - 72 %

Neutral-
iserende evne

47 %

52 - 54 %

Citratopl. fosfor (P)

0,4 %

0,4-0,6 %

Totalt (Mg) Magnesium

0,7 %

0,8 %


*) Næringsstofindholdet i Carbokalk er påvirket af roematerialet og kan således afvige fra gennemsnitsanalysen.

Ud over de deklarerede næringsstoffer indeholder Carbokalk bl.a. 1 - 2 kg svovl pr. tons Carbokalk. Desuden har Carbokalk et mindre indhold af kalium, natrium, bor og kobber. Der kan regnes med 1,6 tons presset Carbokalk har samme kalkningseffekt som 1 tons jordbrugskalk. Carbokalk er fri for roenematoder og ukrudt.
 

Udleveringstidspunkt
Carbokalk fra Nakskov og Nykøbing Sukkerfabrikker udleveres i kampagnen.

Opbevaring
Skal Carbokalken ikke spredes direkte efter hjemtagningen, kan den opbevares til senere brug evt. året efter. Vær opmærksom på, at Carbokalken i så fald opbevares på et jævnt og selvdrænende underlag som f.eks. stubjord, samt at kalken er toppet op, således at regnvand afvises bedst muligt. Vær opmærksom på gældende regler for opbevaring af organisk gødning.

Spredning af Carbokalk
Ved tørstofindhold over ca. 60 % kan Carbokalk spredes med alm. kalkspreder.

Brochure
Se brochure ved klik her (pdf-fil)