Jord, sædskifte og forebyggelse

Dræning
God dræningstilstand og afvanding er nødvendigt. Iltfattige forhold giver risiko for dårlig rodvækst og rodsygdomme, død og råd af roen. God dræning betyder blandt andet bedre udnyttelse af næringsstoffer samt mulighed for et tidligt og bekvemt såbed. 

Rengør materiel bedst muligt. 
Minimer jord og planterester på landbrugsredskaber for at reducere spredning af skadevoldere f.eks. roecystenematoder til marker, der ikke er inficerede. 

Høstteknik i forudgående afgrøde 
Høst områder af marken med problemukrudt til sidst for at undgå spredning af ukrudtsfrø inden for marken. Gælder især markkanter ved vejrabatter og hegn. Forebyg spredning mellem marker ved at rengøre høstmaskiner inden de forlader marker med ukrudtsproblemer. Indstil høstmaskinen så spild undgås, især ved raps og spinat. Spildfrø kan blive til et ukrudtsproblem. 

Roer oftere end hvert 3. år bør være en undtagelse
Det anbefales mindst 2, helst 3 eller flere roefri år i sædskiftet. Jordbårne sygdomme, roecystenematoder og skadedyr opformeres ved for tæt et sædskifte. Sygdomme omfatter blandt andet rodbrandkompleks, Rhizomania, rodfiltsvamp og violet rodfiltsvamp og Ramularia-bladplet. Skadedyr omfatter blandt andet runkelroebille og jordløberen. 

Undgå for tæt sædskifte med værter for nematoder og sygdomme
Andre afgrøder kan være vært for skadegørere på roen f.eks.: Raps og andre korsblomstrede arter og spinat er vært for roecystenematoder. Kløver er vært for den gule cystenematod. Majs og græs er værter for rodfiltsvamp. De fleste rodfrugter er vært for violet rodfiltsvamp. 

Undgå opformering af skadegørere
Ukrudt som hvidmelet gåsefod og korsblomstrede er værter for roecystenematoderne. Ukrudt i form af spildplanter fra andre afgrøder, der er værter for skadegørere, kan bevirke opformering. Derfor skal ukrudt bekæmpes effektivt i afgrøderne i hele sædskiftet. 

Sanering af nematoder med efterafgrøder 
Anvend nematodresistente korsblomstrede efterafgrøder til sanering af roecystenematoder. Klasse 1 og 2 er de mest sanerende. Undersøg de enkelte arter og sorters egenskaber før sortsvalg. Etabler eventuelt efterafgrøden ved normal såning for at sikre en god etablering, så der opnås størst mulig effekt. Så tidligt og med høj udsædmængde. 

Græs-, bredbladet- og rodukrudt bekæmpes effektivt i årene forud 
Overfor græs-, rod- samt bredbladet ukrudt sikres god bekæmpelse i forudgående afgrøder, hvor bekæmpelse oftest er mere effektiv og billigere end i roer.

Sædskifte med vårafgrøder og sen såning er de vigtigste dyrkningsmæssige tiltag mod agerrævehale. Det er vigtigt at forebygge resistensudvikling hos agerrævehale ved at kombinere sædskiftet med et skift mellem midler. I alle de fire vintersædsarter kan der anvendes en strategi, der består i at anvende midler med forskellige virkemekanismer om efteråret, og om foråret at følge op med græsmidler afhængig af vintersædsart. Ved mistanke om herbicidresistens skal planter testes for resistens. Er der resistens skal dosis af midler uden resistens øges. Forårsmidlerne skal anvendes ved de anbefalede temperaturer og tidspunkter for at opnå højeste effekt. 

Spildfrø fra vinterraps minimeres 
Spildfrø minimeres mest effektivt ved at holde dem ude af frøbanken i jorden. 
Efter høst må jorden ikke bearbejdes (slåning af høje stub undtaget). Spildfrø skal ligge på overfladen. Dem der spirer sprøjtes væk med glyphosat for at undgå opformering af kålbrok. Størstedelen af de ikke spirede frø vil miste spiringsevnen. 

Anvend en strategi, der modvirker resistensudvikling hos skadegørere og ukrudt mod planteværnsmidler. 
Sædskifte med flere forskellige afgrøder og god etablering af afgrøderne nedsætter behovet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Brug midler med forskellig virkemekanisme i blanding eller på skift i de forskellige afgrøder. 

Kalkning
Roer har behov for et højt reaktionstal.
Sukkerroer er meget følsomme overfor lave reaktionstal og giver kun optimalt udbytte i jorde med højt reaktionstal.
Et passende og højt reaktionstal har en dybtgående positiv virkning på alle jordkarakteristika – kemiske, fysiske og biologiske, og er grundlaget for en vellykket sukkerroedyrkning.
Et passende reaktionstal (Rt) afhænger af jordtype. Nedenfor vises hvilke værdier, der er passende for jorde, hvor der skal dyrkes sukkerroer: 
 

Udtag jordprøver hvert 5. år 
Hvis jorden ikke har det anbefalede Rt, bør værdien i jorden hæves til det anbefalede niveau før såning af sukkerroer. Det betyder normalt, at man skal bruge hurtigtvirkende kalk.
Kalkning for at vedligeholde Rt-niveauet
Man skal generelt kalke for at vedligeholde Rt-niveauet i jorden, pga. at udvaskning af kalk og brugen af sure gødningsmidler sænker jordens Rt over tid. Sørg altid for at kalke forebyggende, hvorved sukkerudbyttet stabiliseres.

Øg indholdet af jordens organiske pulje
En øgning af den organiske pulje i jorden giver bedre jordstruktur og forbedrer jordens egenskaber. Dyrkning af efterafgrøder er medvirkende til dette.

Spildevandsslam og sukkerroedyrkning 
Tilførsel af spildevandsslam skal overholde betingelserne fra "Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) og må derfor ikke tilføres året forud for sukkerroer.
Det anbefales, at der ikke anvendes spildevandsslam i roesædskiftet.