Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr

Formålet med at bekæmpe ukrudt er at mindske dets konkurrence med roerne om sollys, vand og næring.

Det er vigtigt, at ukrudtet ikke får mulighed for at opformere sig. Formålet med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse er at beskytte planterne mod skadelige organismer for at opretholde en optimal plantevækst. 

I et godt sædskifte foregår en del af bekæmpelsen ved ikke-kemiske metoder. Ukrudt bekæmpes ved at veksle mellem afgrøder og ved jordbearbejdning. Alt hvad der gøres, for at forbedre roernes vækst og sundhed, vil ofte gøre roerne mindre sårbare overfor skadedyr og sygdomsangreb. Et godt sædskifte og anvendelse af tolerante/resistente sorter er vigtige faktorer i forsøget på at begrænse angrebet af skadegørere.

Al anvendelse af kemisk bekæmpelse skal tilpasses efter det aktuelle behov. Det er afgørende at vælge det rette produkt, den rette mængde, det rette tidspunkt og den rette metode. Dette sikrer at bekæmpelsen er effektiv, at roerne ikke ødelægges, at der anvendes så lille mængde af kemiske midler som muligt og derved minimal påvirkning af miljøet. Følg varslinger og skadetærskler til at afgøre om kemisk bekæmpelse er nødvendigt.

Kun godkendte pesticider må anvendes. For det enkelte pesticid skal Miljøstyrelsens godkendelse overholdes. De lovmæssige krav til sprøjtefører, sprøjteudstyr, håndtering og opbevaring skal følges.

UKRUDT 
Betydning af ukrudt. 
Roerne har en svag konkurrenceevne, derfor kræves høj effekt af indsatsen. Efter fuld effekt af ukrudtsbekæmpelsen inden rækkelukning bør maksimalt 2 procent af jordoverfladen være dækket af ukrudt. Mere ukrudt vil give udbyttetab. 
Ukrudtsarter som blandt andet hvidmelet gåsefod (melde), kamille, raps og hundepersille bliver høje og vokser op over afgrøden, hvor de skygger for lys foruden at de tager vand og næring fra afgrøden. 
Ukrudtsarter som blandt andet fuglegræs, agerstedmoder og ærenpris bliver normalt under bladene, men konkurrerer med afgrøden om vand og næring. 

Læg en plan for bekæmpelsen, opdater viden og gør klar i god tid 
Ud fra tidligere års kendskab til markernes ukrudtsbestand planlægges en strategi og foreløbigt program for ukrudtsbekæmpelsen samt indkøb af ukrudtsmidler. I planlægningen inddrages foruden kendskab til markerne den eksisterende viden om midlernes og redskabernes effekt over for de enkelte ukrudtsarter og ukrudt generelt. 
Benyt efterår og vinter til opdatering af driftsleder og sprøjteføreres viden og værktøj. Klargør sprøjte og radrenser i god tid.

Før fremspiring
Ved behov kan clomazon udsprøjtes lige efter såning. Glyfosat kan bekæmpe fremspiret ukrudt før roernes fremspiring.

Observer hvornår det første ukrudt spirer frem
Størrelse, ukrudtsarter, antal, tæthed og forskelle i forekomst iagttages. Vurder om eventuel rand- eller pletbehandling er tilstrækkelig. 
Fastlæg den nødvendige dosis med effekttabeller eller anden viden om midlernes stærke og svage sider. 
Ukrudtsbekæmpelsen bør ske ud fra observationer i marken sammenholdt med erfaring og viden på området. Herved bestemmes behov for bekæmpelse med mest optimale middelvalg og lavest mulig dosis. 
Ud fra iagttagelserne og erfaring med markerne vælges midler og dosis til den konkrete sprøjtning, og således, at de anvendte midler og doseringer i det samlede program får størst mulig effekt på ukrudtsbestanden. 
Rettidig sprøjtning på ukrudtet kimbladstadie med målrettede midler er helt afgørende for at kunne opnå en høj effekt af de kemiske midler med mindst mulig dosis. 
Større ukrudt og meget tørre forhold kræver forhøjede doser for at opnå tilstrækkelig effekt. Effekttabeller og behovsbestemte anbefalinger er hjælpeværktøjer til at målrette ukrudtsbekæmpelsen i forhold til middel og nødvendig dosering. 

Sprøjteteknik. 
Dysevalg foretages inden for regler blandt andet vedrørende afdrift. Spredebillede skal være ensartet for hele bommen. De fleste roemidler kræver god dækning af planterne og dermed ikke for grove dråber. Vandmængde 140-170 l/ha ved ukrudtssprøjtning. 
Under gode sprøjteforhold er lavdriftdyse/refleksdyse ISO 025 velegnet til ukrudtsbekæmpelse. 

Rengøring af sprøjte. 
Sprøjten rengøres efter forskrifterne. 

Forebyggelse af herbicidresistens. 
Brug midler med forskellig virkemekanisme i blanding eller på skift i de forskellige afgrøder. 

Båndsprøjtning. 
Båndsprøjtning i kombination med radrensning kan holde roemarken ren for ukrudt. Båndsprøjtning har en lavere kapacitet end marksprøjtning, og det er vigtigt med en god styring i forhold til rækkerne samt af båndbredde. Der bør være et overlap imellem sprøjtebånd og fladen der radrenses.

Radrensning. 
Ukrudtsbekæmpelse med radrensning bør ske inden ukrudtet får 4 løvblade, da effekten herefter reduceres, antallet af kørsler skal forøges, og der opstår risiko for udbyttetab. 
Som følge af eventuel skorpedannelse, ujævnheder m.m. er årets første radrensning generelt mindre effektivt (præcis) end de efterfølgende. Generelt fås den bedste effekt med jordsøgende skær og i kombination med strigler. Skærenes afstand til rækken øges efterhånden som roerne vokser, da der ellers er risiko for at beskadige roernes rødder. 
Det anbefales endvidere at afmontere eventuelle sideplader, når roerne når 4-6 blade og i stedet anvende fingerrensere og strigler til at rense under roernes blade og/eller hypning. Fugtige forhold under radrensning reducerer effektiviteten og forøger gengroning af ukrudt. Dette forhold begrænser også antallet af køredage, hvilket gør det vigtigt at kunne udnytte tiden og på forhånd tilpasse kapaciteten til den reelt mulige køretid. 
Moderne radrensere styres enten aktivt med GPS (når rækken er vanskelig at lokalisere visuelt) eller med kamera. Begge metoder tillader arbejdshastigheder på 5-15 km/t såfremt dette ikke medfører for kraftigt tildækning af planterne. Roer med 4-6 blade, som er i god vækst tåler delvis tildækning (50-80 %). 

Kombineret båndsprøjtning og radrensning. 
Båndsprøjtning og radrensning kan gennemføres ved at sætte båndsprøjteudstyr på radrenseren. De bedste betingelser for mekanisk ukrudtsbekæmpelse opnås under tørre/solrige/blæsende forhold; kemisk under let fugtige/ vindstille forhold. Det kan derfor være vanskeligt at opnå maksimal effekt af radrensning og båndsprøjtning, når de to metoder anvendes samtidig. Dernæst kan støv fra radrensningen reducere effekten af herbiciderne.

Stokløbere og ukrudtsroer
Stokløbere og ukrudtsroer kan producere tusinder af frø, der kan overleve i jorden i op til 20 år. Uden effektiv bortlugning kan problemet hurtigt blive så stort, at en rentabel roedyrkning ikke er mulig. 
De tidlige stokløbere og ukrudtsroer skal være afhugget inden starten af juli. Stokløberne og ukrudtsroer kan i så fald efterlades i marken. Får stokløberne og ukrudtsroer mulighed for at udvikle frø, fordi de ikke bliver afhugget rettidig, skal planterne fjernes fra marken. 
Det er nødvendigt igen at afhugge stokløbere og ukrudtsroer, der er fremkommet indtil midten af august. Herefter er der meget lille sandsynlighed for, at nye stokløbere kan nå at producere spiredygtigt frø.


SKADEDYRSBEKÆMPELSE 

Monitering 
Afgrøden moniteres jævnligt for forekomst af skadedyr, i etableringsfasen mindst ugentligt.

Følg varsling 
I dyrkningsområdet med sukkerroer til fabrik registreres angreb af skadedyr ugentligt. Følg med i skadyrsvarlingen, der kan ses på landbrugsinfo.dk/regnet samt på hjemmeside og app fra Nordic Sugar Agricenter

Monitering og varsling for skadedyr – se mere ved klik her.

Skadetærskler 
Skadetærskler anvendes til at vurdere om bekæmpelsen er nødvendig og rettidig.
 
Kåltrips, runkelroebiller, fersken- og bedebladlus samt bedeflue - larver og bladtæger bliver som regel bekæmpet ved bejdsning. 
Undtagelsesvist kan der være behov for yderligere bekæmpelse:
For runkelroebiller, thrips og bedejordloppe er skadetærsklen ved 50 % angrebne planter i vækststadier fra kimplante til 4 – 6 løvblade.
Ferskenbladlus: 1 uvinget lus pr.10 planter før 12 løvblade. Fra 12 – 16 bladstadiet: 1 uvinget lus pr. plante og efter midt juli normalt ikke behov for bekæmpelse. Virusgulsot, som kan betyde store udbyttetab, kan overføres af ferskenbladlus.
Bedebladlus: 50 pct. angrebne planter med begyndende kolonidannelse (en koloni er min. 10 bedebladlus) 
Bedefluelarver: Frem til 8 bladstadiet: Ved begyndende minering samt æg på 50 % planter. Bekæmpelse af 2. og 3. generation er kun undtagelsesvist nødvendigt i enkelte år. 
Bladtæger ved angreb og gulfarvning af blade. Normalt er randbehandling tilstrækkelig. 
Bede- og gammaugler ved 4-5 små larver pr. plante. Kan være aktuel i tørre og varme år. 

Stankelben og smælderlarver: Kan være et problem efter græsmarker. Ingen effektive midler i roer. Stankelbenslarver kan bekæmpes om efteråret i græs. 
Agersnegle: Især knoldede lerjorde efter fugtige somre og eftersomre samt forfrugter med fugtigt mikroklima såsom frøgræs og efterafgrøder. Forebygges ved at holde jorden ”sort” ved gentagne harvninger. Udlæg sneglefælder med fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner under et bræt, en tallerken eller lignende flere steder i marken. Fra praksis lyder et gæt i vintersæd og raps på, at hvis der inden for få dage er mere end 8-10 snegle pr. fælde (sneglefælde A4 størrelse), så er der mange snegle. Ved kraftigere angreb sættes ind med sneglemiddel. 
Mus: Angreb forebygges ved at sikre, at frø er tildækket med 2-2,5 cm jord. Angreb kan evt. afhjælpes ved at udlægge korn til føde for musene.


BLADSVAMPEBEKÆMPELSE

Monitering 
Roerne undersøges jævnligt for angreb af bladsvampe dvs. meldug, bederust, Ramularia og Cercospora. Fra midten af juli bør markerne gennemgås ugentligt. 

Følg varsling
I dyrkningsområdet med sukkerroer til fabrik registreres angreb af bladsvampe ugentligt. Følg med i bladsvampevarsling, der kan ses på landbrugsinfo.dk/regnet samt på hjemmeside og app fra Nordic Sugar Agricenter og Vkst. 

Monitering for bladsvampe og varsling - se mere ved klik her.

Skadetærskler
Skadestærskel anvendes til at afgøre om bekæmpelsen er nødvendig og bliver udført rettidig: 
• Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. 
Yderligere behandling kan være aktuel cirka tre uger efter første behandling ved et fortsat højt smittetryk, og når optagning skal ske 6 uger eller senere efter den yderligere behandling. 

Anvend sorter med lavest muligt modtagelighed over for bladsvampe. 

Middelvalg 
Fastlæg middel og den nødvendige dosering ud fra effekttabeller og aktuelle anbefalinger.

Sprøjtning
Anvend ved svampesprøjtning 150-200 l vand/ha for at opnå god dækning. Ved sprøjtning på fugtige planter skal der anvendes mindre vand end ved sprøjtning på tidspunkter, hvor bladene er tørre. 

Forebyggelse af fungicidresistens. 
• Begræns antal af sprøjtninger 
• Skift imellem midler 
• Bland midler med forskellige virkemekanismer 

Godkendte pesticider og deres anvendelse
Se liste over pesticider i:  Middeldatabasen - (ved anvendelse af avanceret søgning kan vises hvilke midler, som er godkendte til bederoer).

Se på Landbrugsstyrelsens hjemmeside vedrørende krav til sprøjteudstyr og sprøjtejournaler.